EU forbyder produkter fremstillet med tvangsarbejde fra 2027 – sådan forbereder du dig

Ny EU-lovgivning forbyder produkter lavet med tvangsarbejde

Fra den 14. december 2027 må produkter fremstillet med tvangsarbejde ikke længere sælges, markedsføres eller eksporteres på EU’s marked. Forbuddet gælder alle produkter uanset oprindelsesland og alle virksomheder, der handler på EU’s marked. Der er ingen bagatelgrænse, så også små og mellemstore virksomheder og offentlige indkøbere er omfattet.

Forordningen bygger på ILO’s definition af tvangsarbejde. Ifølge ILO var omkring 28 millioner mennesker udsat for tvangsarbejde på en vilkårlig dag i 2021, og risikoen ligger ofte skjult flere led væk i værdikæden.

Hos Fagbevægelsens Hovedorganisation ser man forbuddet som et vigtigt værn, både for arbejderne og for de virksomheder, der tager ansvar. Maria Bjerre, international konsulent og medlem af Etisk Handel Danmarks bestyrelse, peger på, at problemet ofte gemmer sig dybt i værdikæderne.

“Det er vigtigt med bindende EU-lovgivning på området. Moderne slaveri er desværre meget udbredt globalt, og er den mest ekstreme form for udnyttelse af arbejdskraft. ILO anslår at ca. 28 millioner mennesker er fanget i tvangsarbejde.

Særligt kvinder og børn er hårdt ramt bl.a. fordi de oftere arbejder i uformelle erhverv eller ikke har mulighed for at modsætte sig trusler og tvang. Ofte er tvangsarbejdet skjult i de globale værdikæder og finder sted hos underleverandører. Et EU-forbud mod salg af produkter fremstillet ved tvangsarbejde betyder, at europæiske markeder ikke må bidrage til moderne slaveri og, at ansvarlige virksomheder ikke underbydes af dem, der udnytter sårbar arbejdskraft,” siger Maria Bjerre.

Sådan forbereder I jer

Forordningen stiller ikke nye krav om due diligence, men et systematisk due diligence-arbejde er den bedste forberedelse.

Vores bedste råd er at komme i gang nu. Halvandet år lyder af meget, men det tager tid at få overblik over hele værdikæden. De virksomheder, der begynder i god tid, står stærkere, når forordningen gælder i december 2027.

Er du medlem af Etisk Handel Danmark, har du nu mulighed for at deltage i briefingen d. 9. september, hvor Erhvervsstyrelsen giver dig et overblik over lovgivningen, og hvordan I lever op til den. Du får også mulighed for at stille spørgsmål. Tilmeld dig her.

I Videncenter for bæredygtige værdikæder under temaet ’Tvangsarbejde’ finder du også viden og konkrete redskaber til arbejdet.

FAQ: De vigtigste spørgsmål og svar om forbuddet

Lovgivningen forbyder virksomheder at bringe produkter fremstillet ved tvangsarbejde i omsætning på EU-markedet eller eksportere dem fra EU. Den gælder fra 14. december 2027 og omfatter alle produkter - uanset sektor, oprindelse eller type - der sælges, importeres eller eksporteres på EU-markedet, herunder også produkter solgt online.

Nej. Forordningen gælder for alle erhvervsdrivende, uanset størrelse - fra store multinationale selskaber til SMV'er. Dog anerkender retningslinjerne, at SMV'er har færre ressourcer, og der gives konkrete anbefalinger til, hvordan de kan leve op til forordningen på en måde, der står i forhold til deres størrelse.

Tvangsarbejde er defineret som arbejde, der udføres under tvang, og som personen ikke frivilligt har tilbudt sig til. Det kræver to samtidige elementer:

  • Ufrivillighed - arbejderen har ikke givet frit og informeret samtykke
  • Tvang - der anvendes midler som vold, gældsbinding, tilbageholdelse af dokumenter eller løn, trusler eller udnyttelse af sårbarhed

Det gælder både privatpålagt tvangsarbejde og statspålagt tvangsarbejde (State-imposed Forced Labor, SIFL), som fx ses i Xinjiang provinsen i Kina.

ILO har udviklet en række konkrete indikatorer, der kan hjælpe virksomheder med at identificere, om tvangsarbejde forekommer i deres forsyningskæde. De mest almindelige omfatter:

  • Tvungen rekruttering eller bedrag ved ansættelse
  • Gældsbinding - arbejderen er fanget i gæld til arbejdsgiveren
  • Tilbageholdelse af løn, identitetsdokumenter eller andre aktiver
  • Begrænsninger i bevægelsesfrihed - som fx indespærring på arbejdsstedet eller bevogtet indkvartering
  • Farlige eller nedværdigende arbejds- og levevilkår
  • Fysisk eller psykisk vold, trusler eller intimidering
  • Urimelige arbejdstider uden mulighed for at sige op
  • Udnyttelse af sårbarhed - fx på grund af migrantstatus eller kaste

Mange af disse indikatorer opdages tidligst gennem dialog med arbejderne selv. Adgang til frie, uafhængige fagforeninger og arbejdstagerrepræsentanter er en af de stærkeste beskyttelser mod tvangsarbejde - og fravær af foreningsfrihed er i sig selv et advarselstegn.

Jo flere af disse indikatorer der er til stede på samme tid, desto større er risikoen for, at der er tale om tvangsarbejde. ILO's fulde vejledning om indikatorer er et nyttigt redskab i din risikovurdering og kan findes på vores Videncenter.

Tvangsarbejde findes overalt - i alle regioner og stort set alle brancher - men risikoen er typisk størst dybt nede i værdikæderne, hvor gennemsigtigheden er lav, og hvor råvarer og komponenter produceres langt fra dig. Sektorer som tekstil, grøn energi (fx solceller) og fødevarer er blandt dem med den højeste risiko.

Ifølge ILO var omkring 27,6 millioner mennesker udsat for tvangsarbejde på en vilkårlig dag i 2021. Netop fordi tvangsarbejde ofte er skjult flere led væk fra din egen virksomhed, er det afgørende at skabe overblik over hele din værdikæde.

Ja. Forbuddet gælder, hvis tvangsarbejde har været anvendt på et hvilket som helst trin i udvinding, høst, produktion eller fremstilling af produktet - uanset om det er sket i EU eller uden for EU, og uanset hvor lille en andel af produktet der er berørt.

Det betyder i praksis, at du ikke blot skal kende dine direkte leverandører, men også have overblik over dine produkters komponenter og råmaterialer og deres oprindelse.

Et godt sted at starte er at udarbejde en liste over alle dine leverandører med angivelse af produktionssted, de produkter og komponenter du køber, og hvor de stammer fra.

Tjek derefter EU's risikodatabase, når den er tilgængelig, for at vurdere om nogle af disse komponenter eller oprindelsesregioner er i risikoområder.

Nej, ikke direkte af denne forordning. Men forordningen stiller krav om et resultat - at dine produkter ikke er fremstillet ved tvangsarbejde. Due diligence er ikke et krav i sig selv, men det er langt det mest effektive redskab til at nå dette resultat.

Systematisk due diligence er den sikreste måde at identificere, forebygge og bringe risici for tvangsarbejde til ophør - og samtidig dokumentere, at du aktivt arbejder på at leve op til forbuddet. Det er dermed også dit stærkeste værn, hvis myndighederne senere stiller spørgsmål til dine produkter.

Retningslinjerne anbefaler, at virksomheder arbejder systematisk med OECD’s seks-trins ramme for due diligence. Etisk Handel Danmark har siden 2022 gjort retningslinjerne praksisnære gennem hjemmesiden de6skridt.dk, hvor de seks trin er oversat til konkrete værktøjer og metoder. Her kan virksomheder – dansk og engelsk – få indsigt i hvert enkelt trin og tilgå cases, eksempler og gratis anvendelige værktøjer, der understøtter implementeringen i praksis.

De seks skridt kort fortalt:

  1. Integrer politikker om tvangsarbejde i virksomhedens risikostyring og ledelsessystemer
  2. Identificer og vurder risici i dine aktiviteter, forsyningskæder og forretningsforbindelser - herunder komponenter og råmaterialers oprindelse
  3. Forebyg, afbød eller bring risici til ophør - herunder ved at tilpasse indkøbspraksis og krav til leverandører
  4. Overvåg løbende om dine foranstaltninger virker
  5. Kommuniker eksternt om, hvordan du håndterer risici - fx via din hjemmeside eller årsrapport
  6. Afhjælp situationer, hvor tvangsarbejde alligevel har fundet sted

Stakeholderinddragelse er en gennemgående forudsætning i alle seks skridt: løbende dialog med arbejdstagere, deres repræsentanter og andre relevante interessenter styrker både din forståelse af risici og effekten af de tiltag, du sætter i værk.

Fagbevægelsen og arbejdstagerrepræsentanter er blandt dine vigtigste kilder til at opdage risici, ofte længe før de fanges i audits.

Som medlem af Etisk Handel Danmark får du adgang til netværk, hvor fagbevægelsen selv er repræsenteret - inddrag den viden aktivt i alle seks skridt.

Du bør inddrage krav om overholdelse af internationale standarder vedrørende tvangsarbejde i dine kontrakter og leverandøraftaler. Konkret kan det betyde:

  • Kontraktklausuler om forbud mod tvangsarbejde og/eller leverandørers code of conducts
  • Anmodning om leverandørcertificeringer eller self-assesments
  • Integration af krav om tvangsarbejde i dine indkøbsprocesser
  • Træning for dine indkøber om tvangsarbejde og risici i din værdikæde

Stil krav om, at dine leverandører respekterer foreningsfriheden og retten til kollektive forhandlinger - hvor arbejdere frit kan organisere sig, er risikoen for tvangsarbejde markant lavere. Gennem Etisk Handel Danmarks netværk kan du trække på fagbevægelsens erfaring med netop dette.

Vær også opmærksom på, at din egen indkøbspraksis, fx pressede leveringstider og tidsplaner for ordrer, utilsigtet kan bidrage til risici for tvangsarbejde hos dine leverandører.

Myndighederne kan iværksætte en undersøgelse, hvis de har en begrundet mistanke om, at dine produkter er fremstillet ved tvangsarbejde.

Du vil som udgangspunkt blive kontaktet og bedt om at fremlægge oplysninger om bl.a.:

  • Din due diligence-indsats og politikker
  • Arbejdsforhold hos relevante leverandører
  • Produktets forsyningskæde og sporbarhed, herunder komponenter og råmaterialer

Det er afgørende, at du samarbejder fuldt ud med myndighederne. Manglende samarbejde betragtes i sig selv som et bevis og kan føre til, at der fastslås en overtrædelse.

Når du afhjælper problemer, bør de berørte arbejdere og deres repræsentanter inddrages i løsningen. Effektiv afhjælpning bygger på arbejdernes egne perspektiver, ikke kun virksomhedens vurdering.

Hvis myndighederne fastslår en overtrædelse, kan de:

  • Forbyde produktet på EU-markedet
  • Kræve at produktet trækkes tilbage fra markedet
  • Kræve at produktet bortskaffes - på din regning
  • Derudover kan der pålægges økonomiske sanktioner for manglende efterlevelse af en afgørelse. Sanktionerne beregnes ud fra overtrædelsens alvorlighed og varighed.

EU Kommissionen er ved at opbygge en risikodatabase, der sandsynligvis vil pege på både specifikke sektorer, råmaterialer og lande med forhøjet risiko for tvangsarbejde - men databasen er endnu ikke lanceret. Hold øje med Etisk Handel Danmarks nyhedsbrev for opdateringer, når databasen er tilgængelig.

I mellemtiden kan du bruge det amerikanske arbejdsministeriums (U.S. Department of Labor, DoL) liste over varer produceret ved børne- eller tvangsarbejde, "List of Goods Produced by Child Labor or Forced Labor". Den udpeger over 200 varer fra mere end 80 lande og er et velegnet redskab til at få et første overblik over, hvilke sektorer, råvarer og oprindelseslande der har forhøjet risiko for tvangsarbejde.

Et stærkt signal om, hvilke sektorer der vil få særlig bevågenhed, er de sektorspecifikke webinarer, som EU Kommissionen afholder i efteråret. De fokuserer på følgende sektorer, der som minimum må forventes at indgå i risikodatabasen:

  • Solcellesektoren
  • Tekstil
  • Elektronik
  • Fødevarer og landbrug
  • Bilindustrien
  • Fiskeri

Opererer din virksomhed inden for eller med leverandører i disse sektorer, er det en god idé at gå i gang med forberedelserne nu

Etisk Handel Danmark er den danske platform for ansvarlige, globale værdikæder med mere end 150 medlemmer på tværs af virksomheder, fagbevægelse, civilsamfund, brancheorganisationer og offentlige institutioner.

Fordi fagbevægelsen er blandt vores medlemmer, får du adgang til et perspektiv, der ellers er svært at få fat i: arbejdstagernes egen viden om, hvor og hvordan tvangsarbejde opstår i praksis.

Som medlem får du adgang til netværk, kurser, som styrker dine kompetencer i ansvarlig virksomhedsadfærd og konkret rådgivning om forordningen. Vi udbyder desuden et intensivt 3-dages due diligence-forløb, hvor du får konkrete redskaber til at komme i gang med arbejdet i praksis.

Vil du høre mere om medlemskab, så ræk ud til Mie Tingsager på mt@etiskhandel.dk

Som medlem af Etisk Handel Danmark får du adgang til vores rådgivning, netværk og kurser om forordningen, hvor du kan få generel vejledning om, hvad reglerne betyder, og hvordan du kommer i gang med forberedelsen.

Kontakt Mie Tingsager på mt@etiskhandel.dk for at høre mere eller tag fat i jeres faste kontaktperson, hvis I allerede er medlem.