13. marts 2025
Webinar: Sådan arbejder du aktivt med din Code of Conduct
Fra papir til praksis: Lancering af vores nye Code of Conduct (CoC) og tilhørende vejledning
Hvordan kan en Code of Conduct (CoC) blive en værdifuld del af din virksomheds arbejde for ansvarlighed – og ikke bare et dokument i skrivebordsskuffen? På dette webinar markerer vi lanceringen af vores nye CoC og den tilhørende vejledning, der hjælper virksomheder med at sikre, at CoC bliver et aktivt redskab til at fremme bæredygtighed og ansvarlig forretningspraksis i deres værdikæder.
Vi dykker ned i:
- Hvorfor en CoC er vigtig som et grundlag for ansvarlige forretningsrelationer – men også hvorfor det ikke er nok blot at have en CoC.
- Hvordan virksomheder kan arbejde aktivt med at implementere og følge op på deres CoC.
- Den tilhørende vejledning, der tilbyder konkrete metoder og værktøjer til at operationalisere CoC i samarbejdet med leverandører.
Derudover præsenterer vi:
- En skabelon til e-mails, virksomheder kan bruge til at introducere deres CoC til leverandører.
- En samling af relevante ressourcer, som kan sendes til leverandører for at understøtte forståelsen og implementeringen af CoC.
Dette webinar er for virksomheder, der ønsker at tage næste skridt mod en mere aktiv og effektiv anvendelse af deres CoC – og som ønsker konkrete redskaber til at gøre ansvarlighed til en integreret del af deres daglige arbejde.
Tilmeld arrangement
Praktisk information
Få vores nyhedsbrev
Følg med i vores arrangementer, netværk og nyheder.