Etisk Handel Danmarks rådgiver, Francesca Manta, er netop hjemvendt fra FN’s store forum for ansvarlig virksomhedsadfærd i Genève. Tre tætpakkede dage bød på nye perspektiver, skarpe debatter og globale strømninger, som i høj grad også påvirker danske virksomheder.
Her er de vigtigste pointer, hun tager med hjem:
1. SMV’er er presset på kapacitet, men er fortsat i centrum for menneskerettigheder i værdikæder
En central debat handlede om, hvordan man balancerer kravene til mindre og mellemstore virksomheder med behovet for reel forbedring af performance og ikke blot politikker. Regionale leverandørfora og køberkoalitioner blev fremhævet som nøglen til at få leverandører til selv at eje due diligence-arbejdet.
Flere lokale aktører udvikler konkrete værktøjer, bl.a. Human Rights Thermometer i Latinamerika og IOE’s nye SMV-due-diligence-guide. Måske ender SMV’erne med at overraske os alle og gøre byrderne til en fordel?
2. Ny retning: Miljøskader som menneskerettighedsbrud
Efter sommerens udtalelse fra Den Internationale Domstol blev det understreget, at miljøskader i stigende grad skal ses som væsentlige menneskerettighedspåvirkninger. De bør integreres i Human Rights Due Diligence og klimaplaner.
På Forummet blev det tydeligt, at virksomheders ansvar for klima og miljø er under fortolkning. Det er blandt andet gennem begrebet ecocide* og civilsamfundsaktørers pres for at få det anerkendt som den femte forbrydelse, der kan retsforfølges af Den Internationale Straffedomstol – på linje med krigsforbrydelser. Retssager er støt stigende, ud over miljøskade, særligt mens obligatorisk due diligence-regulering bremses.
3. Manglende perspektiv på sårbare grupper bremser fremskridt og retfærdig omstilling
Køn og andre sårbarhedsperspektiver som oprindelige folk, børn og migranter er fortsat langt fra konsekvent integreret i due diligence-arbejdet og den globale debat om klima. Selv om værktøjer og metoder allerede findes, bliver de sjældent brugt systematisk. Vores søsterorganisation ETI UK har ved Forum lanceret for eksempel et nyt program mod kønsbaseret vold i landbrug og fiskeri.
Due diligence, der inkluderer specifikke berørte grupper, er også kernen i en retfærdig omstilling – migranter, oprindelige folk, kvinder og menneskerettighedsforkæmpere er alle forbundet til og hårdt påvirket af energiomstillingen, fra elektronikskrot-samlere til bygningsarbejdere. Uden disse differentierede perspektiver risikerer energiomstillingen at forblive uretfærdig i stedet for at skabe en fremtid med delt velstand.
4. Den gode nyhed: Obligatorisk Human Rights Due Diligence skrider frem i det Globale Syd
Men implementeringen skal være impact-orienteret og i overensstemmelse med internationale standarder. På tværs af Asien, Afrika og Latinamerika arbejder stater på at styrke deres reguleringssystemer og indføre obligatorisk due diligence. De mest interessante eksempler var Malaysias nye nationale handlingsplan for erhverv og menneskerettigheder, Ghanas arbejde med at udrydde børnearbejde gennem monitorering og samarbejdende juridiske systemer, Cambodjas forbud mod tvangsarbejde og Indonesiens planer om obligatorisk due diligence. I et forum, hvor den første søjle (staten) var forholdsvis tavs, var disse udviklinger et stærkt signal.
5. Det store spørgsmål: Er en verden af ’polykrise’ menneskerettighedens død – eller kan det stadig betale sig?
Årets måske mest provokerende debat lød: Er menneskerettighederne ved at miste deres gennemslagskraft?
Svaret var heldigvis nej, men deltagerne pegede på behovet for at forny og styrke due diligence-tilgangen for at kunne modstå politiske tilbageslag og voksende ustabilitet.
På tværs af næsten alle paneler gik et fælles tema igen: tilstanden for globale relationer, de mange overlappende klima- og sociale kriser, det regulatoriske tilbageslag – og hvordan disse dynamikker samlet set hæmmer arbejdet med menneskerettigheder. I en verden præget af akut uforudsigelighed er styrket due diligence fortsat afgørende for at håndtere risiko og fastholde licensen til at operere.
Heldigvis afliver en ny og rettidig UNDP-undersøgelse myten om, at menneskerettigheder skulle være dårlige for forretningen, tværtimod. Blandt de 235 analyserede virksomheder viser investeringer i menneskerettigheder sig at føre til øget effektivitet samt både driftsmæssige og investeringsmæssige gevinster.
Konstante regnvejr, den rodede ombygning af FN-bygningerne og den ikoniske ‘broken chair’-skulptur blev gentagne gange fremhævet som stærke billeder på menneskerettighedernes trængte vilkår i en tid præget af global uro. Men midt i symbolikken lød også en tydelig påmindelse. Som Maldivernes delegation understregede i den afsluttende plenarforsamling:
Kriser må ikke lamme os, men styrke vores beslutsomhed – for konsekvenserne ved at lade være med at handle vil være langt mere alvorlige.
Faktaboks:
- Francesca Manta er rådgiver i Etisk Handel Danmark og ekspert inden for menneskerettigheder, sustainable supply chains, fødevare og afskovning
- Du kan finde konkrete guides, skabeloner, og best pratice cases produceret af anerkendte institutioner og organisationer i Videncenter for Bæredygtige værdikæder, herunder:
- *Ecocide betyder grove og omfattende miljøødelæggelser, der er så alvorlige, at de kan betragtes som en forbrydelse på linje med menneskerettighedskrænkelser.