Forbrugerombudsmanden varsler et skærpet fokus på tekstil- og kosmetikbranchen .
Det betyder ikke, at andre brancher kan hvile på laurbærrene. Sagerne, og den skærpede kontrol, understreger behovet for, at alle virksomheder er transparente og ærlige i deres kommunikation om bæredygtighed
I januar 2025 blev flyselskabet KLM politianmeldte for i en radioreklame at have givet indtryk af større klima- og miljømæssige fordele ved at flyve med selskabet, end hvad der faktisk var tilfældet.
Samtidig har anti-greenwashing specialist Tanja Gotthardsen, i samarbejde med
Forbrugerrådet Tænk, anmeldt syv modebrands og den københavnske modeuge
for potentielt at overtræde reglerne om vildledende miljømarkedsføring.
Så hvordan navigerer virksomheder konkret i disse regler? Som et af vores medlemmer udtrykker det:
“Jeg har efterhånden hørt en del webinarer og lignende omkring greenwashing, og jeg synes altid, at jeg står tilbage med en usikkerhed om helt præcist, hvor grænsen går i de konkrete cases. Jeg kan læse mig til og få forklaret reglerne og have en oplevelse af, at jeg forstår det, men alligevel være i tvivl i konkrete cases.”
Lyder det bekendt? Så er vores kommende webinar d. 30 april noget for dig. Vi dykker ned i de konkrete udfordringer ved at kommunikere om bæredygtighed uden at overtræde reglerne.
Sammen med Tanja Gotthardsen, Forbrugerrådet Tænk og Forbruger-ombudsmanden hjælper vi dig med at forstå de gråzoner, hvor mange virksomheder oplever usikkerhed.
Ja tak, jeg vil gerne tilmeldes webinaret!
Det er gratis og åbent for alle.