Gå til indholdet
  • Casen
  • Om kampagnen
  • Kontakt
  • Casen
  • Om kampagnen
  • Kontakt

EN

Amnesty sikrer at Hummels karma også inkluderer menneskerettigheder

Et strategisk partnerskab med Amnesty har skubbet den danske sportswear-virksomhed fra compliance til et mere dybdegående arbejde med due diligence i en branche præget af strukturelle risici.

Arbejdsforhold, lønninger og manglende transparens er ikke undtagelser, men et vilkår i store dele af den globale tekstilindustri.

For Hummel blev netop dét afsæt for et strategisk partnerskab med Amnesty International Danmark om at styrke virksomhedens arbejde med menneskerettigheder og due diligence i værdikæden.

“Hummels DNA har altid haft et ‘karma’-element, så ansvarlighed passer naturligt ind i fortællingen om virksomheden. Det er ikke kun relevant i perioder, men kontinuerligt relevant for en virksomhed som Hummel,” siger Ismail Biran Aykac, Group CSR Manager hos Hummel.

Kritisk sparringspartner

Partnerskabet med Amnesty International Danmark har løftet Hummels arbejde med due diligence fra ambitioner og compliance til en mere systematisk og risikobaseret praksis på tværs af værdikæden.

Her har Amnesty bidraget med specialiseret viden om menneskerettigheder og internationale standarder.

De har samtidig udfordret Hummels eksisterende tilgang til arbejdet i værdikæden.

“Samarbejdet udfordrede os også til ikke kun at tale med førsteledsleverandører eller tage de lavthængende frugter, men til at gå dybere endnu,” siger Ismail Biran Aykac.

Det handlede om strukturelle udfordringer som lønninger og arbejdsvilkår samt øget tilstedeværelse i produktionslandene.

Faktaboks

Kommerciel partner: Hummel

Civilsamfundspartner: Amnesty

Sektor: Tekstil / produktion

Bæredygtighedsudfordring: Styrkelse af due diligence og ansvarlighed i værdikæden for tøjproduktion

Langsigtet mål for Hummel: Styrket brandposition og implementering af due diligence-praksisser i værdikæden

Klare rammer

At indgå i et kommercielt partnerskab med Hummel var dog ikke uden betænkning, fortæller Sanne Borges, Seniorrådgiver, Menneskerettigheder og Erhverv, Amnesty International Danmark.

“Vi havde mange interne drøftelser om partnerskabet, fordi vores legitimitet og uafhængighed ikke må kompromitteres. Det gjorde vi meget klart for Hummel fra begyndelsen,” siger hun.

For Amnesty International Danmark var det derfor afgørende, at rammerne for samarbejdet var helt tydelige: Amnesty som kritisk sparringspartner og Hummel som dem, der implementerer ændringerne.

“Der var en bevidsthed om risikoen for at blive opfattet som en blåstempling af Hummels aktiviteter, og derfor var det vigtigt at definere rammerne for samarbejdet klart og sikre, at det førte til reelle forpligtelser for Hummel,” siger Sanne Borges og tilføjer:

”Det var inspirerende og lærerigt at samarbejde med Hummel om udfordringer, som det er svært at få hold om. Samarbejdet foregik på en god og tillidsfuld måde.”

Bedre gennemslagskraft

For Hummel har partnerskabet haft en klar strategisk værdi, i det due diligence-arbejdet har styrket virksomhedens evne til at håndtere risici, leve op til stigende lovgivningskrav og integrere ansvarlighed tættere i forretningen.

Det har også resulteret i, at afstanden mellem bæredygtighedsarbejdet og ledelsen er blevet mindre, hvilket har øget gennemslagskraften for afdelingen internt i organisationen.

“Partnerskabet er noget, Hummel stadig refererer til i dag, og det har styrket mandatet for CSR-afdelingen,” slutter Ismail Biran Aykac.

Alle billeder af Mick Friis til Hummel X Amnesty kampagne.

Åbenhed om udfordringer

En central læring i partnerskabet har været behovet for at gå længere end traditionelle compliance-tilgange for at få ordentligt greb om de risici, der eksisterer i den komplekse værdikæde i tekstilindustrien.

Her var åbenhed et helt afgørende element, lyder det fra Hummel, der også forklarer, at den åbenhed er blevet en integreret del af tilgangen i virksomheden.

“Hele skiftet mod at kunne tale åbent om udfordringerne kom ud af samarbejdet med Amnesty. Det skabte en kultur, hvor det blev mere acceptabelt at anerkende risici og tage due diligence alvorligt,” siger Ismail Biran Aykac.

“Samarbejdet udfordrede os også til ikke kun at tale med førsteledsleverandører eller tage de lavthængende frugter, men til at gå dybere endnu,”

– Ismail Biran Aykac, Group CSR Manager hos Hummel.

Se alle cases

Copyright © 2026 Etisk Handel Danmark

Administrer samtykke til cookies
Vi bruger cookies til at optimere vores websted og vores service.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Præferencer
  • {title}
  • {title}
  • {title}