Gå til indholdet
  • Casen
  • Om kampagnen
  • Kontakt
  • Casen
  • Om kampagnen
  • Kontakt

EN

MASCOT og SOS Børnebyerne styrker fremtidens arbejdsstyrke i Laos

Partnerskab mellem Mascot og SOS Børnebyerne i Laos kobler unges jobmuligheder med mere robuste værdikæder i tekstilsektoren.

Adgang til kvalificeret arbejdskraft er en afgørende forudsætning for stabile og ansvarlige værdikæder i tekstilindustrien. Men det er langt fra altid en selvfølge.

Sådan er det i Laos, hvor den danske tekstilvirksomhed MASCOT derfor har indgået et partnerskab med nødhjælpsorganisationen SOS Børnebyerne. Sammen styrker de unges muligheder for uddannelse og beskæftigelse gennem initiativet Skills4Work.

For MASCOT handler indsatsen både om ansvar i de områder, hvor de får produceret deres tøj, og forretning.

”Vi er optagede af at sætte et positivt aftryk i de lande, hvor vi opererer, og selvfølgelig af, at det er et vedvarende aftryk med størst mulig effekt. Det tror vi på, at vi bedst kan gøre ved at give muligheder til udsatte unge,” siger CEO Michael Grosbøl.

Fokus på ungdommen

Baggrunden for partnerskabet i netop Laos er en række strukturelle udfordringer i landet. Her står mange unge uden for arbejdsmarkedet, fordi de mangler mange af de kompetencer, virksomheder efterspørger.

Det gælder både faglige kvalifikationer og grundlæggende færdigheder som kommunikation, problemløsning og jobsøgning.

”Vi ser alt for mange unge i dag, som ikke kan forsørge sig selv og ikke har mulighed for at skabe de forandringer, der skal til, for at de kan få et godt liv og bidrage til landets vækst. Uden støtte udefra vil de aldrig kunne opnå de kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger,” siger Bounyang Sithinarongsy, projektkoordinator i SOS Børnebyerne Laos.

Gennem Skills4Work får unge mellem 17 og 25 år derfor adgang til erhvervsrettet træning, livsfærdigheder og konkrete erfaringer fra arbejdspladser.

”Får unge de rette færdigheder, bidrager de positivt til det samfund, de er en del af,” siger Mads Klæstrup Kristensen, direktør i SOS Børnebyerne Danmark.

Faktaboks

Kommerciel partner: MASCOT Workwear International

Civilsamfundspartner: SOS Børnebyerne

Andre partnere: Ministerier, uddannelsesinstitutioner, fagforeninger og lokale organisationer i Laos

Sektor: Tekstil/produktion

Bæredygtighedsudfordring: Adgang til kvalificeret arbejdskraft og arbejdsforhold i værdikæden

Langsigtet mål for MASCOT: Styrke ansvarlig sourcing og langsigtet robusthed i værdikæden gennem investering i lokale arbejdsmarkeder

Klare roller og løbende læring

Partnerskabet mellem MASCOT og SOS Børnebyerne er bygget op omkring tydelige og komplementære roller.

MASCOT bidrager med indsigt i industrien og konkrete krav fra arbejdsmarkedet, mens SOS Børnebyerne står for implementering, kontakt til de unge og samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner.

Samtidig spiller en række offentlige og lokale aktører en vigtig rolle i at forankre indsatsen og sikre, at træningen matcher behovene på arbejdsmarkedet.

Partnerskabet er udviklet som en lærende model, hvor data og erfaringer løbende bruges til at justere og forbedre indsatsen. Det styrker både effekten for de unge og gør det muligt at skalere og overføre erfaringerne til andre markeder og værdikæder.

Alle billeder af Nima Hajarzadeh.

”Får unge de rette færdigheder, bidrager de positivt til det samfund, de er en del af”

– Mads Klæstrup Kristensen, direktør i SOS Børnebyerne Danmark.

Forretning og ansvar

For MASCOT er partnerskabet en investering i langsigtet robusthed i værdikæden. En større og bedre kvalificeret arbejdsstyrke bidrager til mere stabil produktion, lavere rekrutteringsrisici og stærkere lokale relationer.

“Vi er en tekstilvirksomhed med hovedkontor i Danmark, men vores fabrikker ligger i Vietnam og Laos. Og når man som vores virksomhed har muligheden for det, mener vi, at det er ekstremt vigtigt at bidrage positivt til det samfund, man er en del af,” siger Michael Grosbøl.

Ved at engagere sig i lokale arbejdsmarkedsforhold arbejder virksomheden ikke kun med bedre vilkår for lokalbefolkningen, men også med at sikre de grundlæggende betingelser for sin egen forretning ude i værdikæderne.

Se alle cases

Copyright © 2026 Etisk Handel Danmark

Administrer samtykke til cookies
Vi bruger cookies til at optimere vores websted og vores service.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Præferencer
  • {title}
  • {title}
  • {title}