Gå til indholdet
  • Casen
  • Om kampagnen
  • Kontakt
  • Casen
  • Om kampagnen
  • Kontakt

EN

Baru-nødden: Fra brasiliansk skov til ny europæisk markedsmulighed

Nøddebazaren og Verdens Skove kobler skovbevarende høst i Brasilien med opbygningen af en helt ny produktkategori på det europæiske marked.

Kender du barunødden? Ganske givet ikke endnu, men det gør du muligvis snart.

Nøddebazaren og Verdens Skove har indgået et partnerskab om at introducere barunødden i Europa. Det kræver både godkendelse som fødevare i EU og en professionalisering af de lokale værdikæder i Brasilien.

Men projektet handler i høj grad om noget mere grundlæggende: at opbygge et marked, der endnu ikke eksisterer.

“Det er spændende at arbejde med en helt ny type nød og være med til at udvikle en madkultur omkring den. Vi er i gang med at åbne et marked,” siger Mads Lønnberg, direktør i Nøddebazaren.

“Mit håb er, at der er nogle madmennesker, der er klogere end mig, der vil være med til at eksperimentere og finde ud af, hvad vi kan bruge nødden til.”

Naturbeskyttelse som forretning

Barunødden vokser vildt i Cerradoen i Brasilien, et af verdens mest biodiverse, men samtidig mest pressede naturområder, hvor landbrugsudvidelse og intensiv arealanvendelse udfordrer økosystemerne.

I modsætning til konventionel landbrugsproduktion kræver barutræet hverken kunstvanding, pesticider eller gødning. Høsten sker gennem indsamling i den naturlige skov, hvilket betyder, at markedsmulighederne er direkte afhængige af bevarelse af økosystemet.

Det giver lokale høstere et økonomisk incitament til at lade skoven stå frem for at omdanne den til sojaproduktion eller kvægdrift.

Når værdien af barunødder stiger, bliver den stående natur økonomisk konkurrencedygtig med alternative arealanvendelser.

“Cerradoen er under massivt pres fra landbrugsekspansion. Projekter som dette viser, hvordan markedet kan blive en drivkraft for at bevare naturen,” siger Luiza Rabelo, Program and Advocacy Advisor – Latin America, Verdens Skove.

Faktaboks

Kommerciel partner: Nøddebazaren

Civilsamfundspartner: Verdens Skove

Andre partnere: CEPPEC, ECOA

Sektor: Fødevarer/landbrug

Bæredygtighedsudfordring: Etablere værdikæde for en ny, lokal nød, der understøtter småproducenters levevilkår og bevarer Cerradoens skovsavanne i Brasilien

Langsigtet mål for Nøddebazaren: At opbygge en sporbar værdikæde og et interesse for et nyt nøddeprodukt til det europæiske marked.

Styrkede lokale kompetencer

Samtidig styrker partnerskabet de lokale samfund i Cerradoen.

Produktionen er organiseret omkring 54 familier i 14 lokalsamfund, hvor en lokal producentorganisation (CEPPEC) opbygges til at håndtere indsamling, kvalitetskontrol og eksport.

Gennem kapacitetsopbygning i høst, forarbejdning, økonomistyring og de certificeringer, det kræves at eksportere til Danmark, udvikles små producenter til mere robuste aktører i en struktureret værdikæde med et langt stærkere indkomstgrundlag.

“Lokalsamfundene har beskyttet Cerradoen i generationer. Når man skaber økonomisk værdi i biodiversiteten, bliver naturbeskyttelse også en drivkraft for lokal forretningsudvikling,” siger Luiza Rabelo.

Læse mere om Verdens Skoves arbejde med barunødden her.

Business case i hele værdikæden

Partnerskabet illustrerer en todelt business case, hvor både et nyt europæisk marked og lokale værdikæder i Brasilien udvikles samtidig.

For Nøddebazaren er forretningscasen langsigtet. I de første 12 måneder i Danmark forventes omsætningen primært at dække distribution og markedsføring.

Den strategiske værdi ligger i tidlig markedspositionering, hvor sporbarhed, certificering og dokumenteret indflydelse i værdikæden skal skabe en differentieret kategori, før markedet modnes.

Målet er en indledende afsætning på ca. 1 ton barunødder i Danmark.

“Jeg tror barunødderne kan skabe værdi mange steder. De vokser i et område, der er fem gange større end Tyskland, og der er langt flere barunødder, end der kan blive spist af lokalbefolkningen,” siger Mads Lønnberg.

Overvejer du partnerskaber med civilsamfundet?

Mads Lønnberg peger på, hvad du skal forberede dig på, hvis du som virksomhed vil indgå i værdikædepartnerskaber.

“Projekter som dette viser, hvordan markedet kan blive en drivkraft for at bevare naturen.”

– Luiza Rabelo, Program and Advocacy Advisor – Latin America, Verdens Skove.

Se alle cases

Copyright © 2026 Etisk Handel Danmark

Administrer samtykke til cookies
Vi bruger cookies til at optimere vores websted og vores service.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Præferencer
  • {title}
  • {title}
  • {title}