Vores rådgiver Mie Tingsager deltog i OECD Forum on Due Diligence in the Garment and Footwear Sector i Paris i sidste uge.
Her var hun i selskab med virksomheder, regeringer, fagforeninger, civilsamfund og eksperter fra hele verden for at drøfte, hvordan vi styrker implementeringen af OECD’s retningslinjer for ansvarlig forretningsadfærd i tekstil- og skobranchen.
Herunder følger hendes vigtigste indsigter fra hendes deltagelse:
“Just because brands can make products faster does not mean that workers can.”
Sådan lyder et citat, der faldt i en debat om AI og forbrugerdrevne forretningsmodeller, og som ramte ned i en central spænding i branchen.
Teknologi og data gør det i dag muligt at udvikle og producere varer hurtigere og mere fleksibelt. På den positive side kan det reducere overproduktion. Men når ordrer fluktuerer, og leveringstider forkortes yderligere, bliver produktionsplanlægning vanskeligere.
Konsekvensen er øget risiko for overarbejde eller brug af underleverandører uden for de systemer (fabrikker, systuer m.m.), hvor virksomheder fører kontrol. Der er en reel risiko for, at de hurtigere forretningsmodeller fører til, at arbejdsforholdene forværres i værdikæderne.
Klimakrisen er også en arbejdsmiljøkrise
Heat stress blev nævnt gentagne gange som en konkret og voksende risiko i produktionslandene.
Når temperaturerne stiger – i mange tilfælde på grund af klimaforandringer – falder produktiviteten. Produktionskravene følger dog ikke nødvendigvis efter.
I mange tilfælde betyder det, at arbejderne enten må arbejde langsommere og dermed tjene mindre, eller presse sig selv hårdere med øget helbredsrisiko til følge.
Klimadagsordenen kan derfor ikke adskilles fra den sociale dagsorden. Hvis virksomheder arbejder med klimamål uden samtidig at adressere arbejdsmiljø og lønstrukturer, risikerer de at forværre sårbarheden for dem, der allerede er mest udsatte.
De mest sårbare arbejdstagere er stadig de mindst synlige
Homeworkers, ofte kvinder, der udfører broderi og andet håndarbejde i hjemmet, spiller en afgørende rolle i tekstilværdikæderne. Alligevel falder de fortsat uden for mange audit-og due diligence-systemer.
De er særligt udsatte i en tid med klimaforandringer. Arbejder de langsommere på grund af varme, falder deres indkomst direkte. Samtidig har de sjældent adgang til sociale sikkerhedsnet eller klagemekanismer.
Diskussionerne mindede os om, at effektiv due diligence kræver, at vi ser hele værdikæden, også de led der er sværest at kortlægge.
Ansvarlig indkøbspraksis fyldte mere end nogensinde
2026 blev også året, hvor ansvarlig indkøbspraksis for alvor fyldte i debatten. Jeg deltog ikke i én eneste session, hvor det ikke blev fremhævet som en afgørende løftestang for både klimamål og sociale forbedringer.
Budskabet var klart: Uden ændringer i indkøbspraksis, herunder realistiske leveringstider, stabile ordrer og fair prisforhandlinger, kan vi hverken lykkes med klimadagsordenen eller med at sikre anstændige arbejdsforhold.
For mig bekræftede forummet, at ansvarlig forretningsadfærd ikke kan reduceres til compliance og rapportering. Det handler om de kommercielle beslutninger, der træffes hver dag, og om at integrere ansvarlighed i selve forretningsmodellen.
Jeg ser frem til at styrke arbejdet med ansvarlig indkøbspraksis i Etisk Handel Danmark og fortsætte dialogen med danske virksomheder om, hvordan vi omsætter ambitioner til konkret forandring i værdikæden.