Palmeolie

Dyrkning af palmeolie har været forbundet med skovrydning og omlægning af land i flere sammenhænge globalt. For at gøre plads til flere dyrkede arealer og landbrug er skove, græsarealer og tørvearealer blevet fortrængt – områder med rig biodiversitet. Derfor er flere forbrugere og organisationer bekymrede for det store forbrug af palmeolie i hverdagsprodukter og har advokeret for et boycot (Etisk Handel, 2023). 

Nej, desværre. Et boycot af palmeolie vil ikke løse de udfordringer, som dyrkningen bringer med sig. Hvis vi ønsker at begrænse vores miljøpåvirkning, er det afgørende at reducere mængden af jord, som vi afsætter til produktionen. Hvis palmeolie boykottes, vil det typisk lede til substituering til en anden olie fx kokosolie, som kræver et større areal at dyrke (Dialogue Earth, 2021). Derfor vil problemet flyttes et andet sted hen, fordi der vil blive brug for mere jord for at imødekomme efterspørgslen på andre olieafgrøder (Our World in Data, 2024).

Hvis al importen af palmeolie blev erstattet med andre vegetabilske olier, vil det kræve et større areal at dyrke. Det er vist på billedet, hvor meget mere jord der skulle dyrkes for at erstatte den danske import af palmeolie med rapsolie. Det vil resultere i, at der skulle dyrkes raps på mere end fire gange så stort et areal end ved palmeolie.

Det handler altså om at reducere det totale forbrug af vegetabilsk olie, hvis det skal have en klimamæssig fordel. I øjeblikket afsætter verden omkring 322 millioner hektar til olieafgrøder (Our World in Data, 2024). Det område svarer til Indiens størrelse. Hvis al olie, der produceres globalt i dag, udelukkende var palmeolie, ville der kun være behov for 77 millioner hektar land. Det er altså omkring fire gange mindre end de 322 hektar, der anvendes i dag (Our World in Data, 2024).

Palmeolie er derfor en olieafgrøde, der kan spille en vigtig rolle for at sikre at tropiske skove verden over ikke ødelægges. Det afgørende bliver således, hvordan palmeolien produceres, og at der sikres ansvarlighed i denne proces. WWF skriver: ”Boykot af palmeolie vil hverken beskytte eller genoprette regnskoven, hvorimod virksomheder, der foretager tiltag for en mere bæredygtig palmeolieindustri, bidrager til en langvarig og gennemsigtig løsning (WWF, 2018).

Derudover bliver 30% af verdens produktion af palmeolie dyrket af såkaldte småskalabønder (Solidaridad, 2023). Det er bønder, som driver deres egen produktion, men som ikke er tilknyttet nogen bestemt virksomhed eller forarbejdningsenhed. Det svarer til ca. 5 millioner mennesker, hvis levebrød er direkte afhængig af deres produktion og salg af palmeolie (Solidaridad, 2023). Oliepalmen er samtidig en afgrøde, der kan høstes året rundt, og kan på den måde være med til at sikre en stabil indkomst for småskala-bøndernes familier.

Et boycot drevet af de europæiske markeder kan potentielt også drive prisen, småskalabonden modtager for sine palmeoliefrugter ned, og skabe dårligere forhold for mennesker og miljø lokalt, hvis alternative aftagermarkeder ikke ønsker at betale den højere pris for ansvarligt produceret palmeolie (WWF, 2018).  Således kan et boycot af palmeolie også få store konsekvenser for de mange småskala-bønder, der i dag lever af at indgå i palmeolieindustrien.

Nej. Palmeolie er en afgrøde, der opnår et meget højt udbytte sammenlignet med andre afgrødeolier. Det betyder, at der vil anvendes et mindre landareal til produktion af en given mængde palmeolie i sammenligning med en tilsvarende mængde af andre olieafgrøder. Hver hektar med palmeolietræer producerer i gennemsnit 3,3 tons olie om året (WWF, s.d.). Hvis der skiftes til alternativer, vil det betyde, at verden skal bruge mere landbrugsjord til produktion af samme mængde olie. Til produktion af 1 ton palmeolie anvendes der 0,26 hektar land, mens der ved solsikkeolie benyttes 1,43 hektar (IUCN, 2018). For rapsolie er det 1,25 hektar, og ved sojabønneolie går der 2 hektar til produktionen af det ene ton olie. En substituering til andre olier vil således ikke løse udfordringerne, men potentielt have flere miljømæssige omkostninger som følge af produktionen, der skal møde den stigende globale efterspørgsel på vegetabilsk olie (IUCN, 2018). 

Der findes flere certificeringsordninger, som hjælper med at verificere, om palmeolie produceres på en ansvarlig måde og uden skovrydning. Den mest kendte er Roundtable on Sustainable Palm Oil (RSPO), som giver certificering til leverandører, der producerer deres afgrøde på en ansvarlig måde. F.eks. kan leverandører kun certificeres, hvis deres plantager siden 2005 ikke har erstattet primær skov eller områder med rig biodiversitet. Andre større certificeringer er f.eks. Indonesia Sustainable Palm Oil (ISPO) eller Malaysian Sustainable Palm Oil (MSPO).

Selvom certificering er et effektivt værktøj for at sikre ansvarlighed i produktion af palmeolie, kan der stadigvæk være udfordringer med systemet (WWF, 2018).

Der har gennem tiden været kritik af certificeringsordninger for at være dårlige til at straffe overtrædelser, og at standarderne der certificeres efter, ikke er ambitiøse nok.

På trods af kritikken udgør certificeringerne i samspil med EU's skovrydningsforordning for nuværende den bedste mulighed for at sikre ansvarlig produktion af palmeolie (Dialogue Earth, 2021).

For at blive RSPO-certificeret skal organisationer dokumentere, at de overholder de gældende RSPO-standarder (RSPO, s.d.) De skal gennemføre en grundig og vedvarende verifikationsproces gennem en årlig auditproces samt opretholde og forbedre deres overholdelsesstatus med løbende forbedringer.

RSPO arbejder på at fremme ansvarlig produktion og anvendelse af certificeret palmeolie. Det gør de via tre fokusområder for deres arbejde; kommunikation, samarbejde og certificering. RSPO kommunikerer fordelene og de positive virkninger af bæredygtig palmeolie og står for at facilitere samarbejde på tværs af palmeolieværdikæden, så efterspørgslen øges, og der samtidig sikres et tilstrækkeligt udbud af bæredygtig palmeolie. RSPO udarbejder de globale standarder, som skal overholdes for at opnå certificering. Medlemmer af RSPO og deltagere i deres aktiviteter består af en bred skare af aktører, der enten producerer eller bruger palmeolie i deres produkter (RSPO, s.d.).

Arbejdet med at øge ansvarlig produktion af palmeolie er udfordrende, fordi palmeolie indgår i mange forskellige produkter og gennemgår en masse forarbejdningsprocesser, inden det ender i et slutprodukt. Det betyder at der er mangeartede interesser og aktører involveret som spænder alt fra palmeoliebønderne og møller til forarbejdning til internationale handelshuse, landbrugsforskere, regeringer, fødevare- og kosmetikproducenter, detailhandlere og forbrugere.

For at kunne drive ændringer i den globale produktion er det afgørende, at der er aftagere til ansvarligt produceret palmeolie. Derfor spiller forbrugerne en vigtig rolle for at skabe et marked og drive incitamentet for virksomheder til at indkøbe og anvende ansvarligt produceret palmeolie.

Drop et boycot. Det er mere ressourcekrævende at substituere med andre olier. Samtidig mister man indflydelsen på, hvordan palmeolien produceres, hvis man ikke viser med sine indkøb, at man ønsker den ansvarligt producerede palmeolie.

Køb ansvarlig palmeolie. Forbrugeren kan se efter RSPO-mærket eller tjekke på ingredienslisten. Certificeret palmeolie er den letteste måde for forbrugere at sikre, at palmeolien er produceret med omtanke for mennesker, miljø og klima. Certificering gennem eksempelvis RSPO betyder, at palmeolien skal leve op til en række bæredygtighedskrav – herunder hjælp til småskala-bønder, reduktion af CO₂-udledning, reduceret brug af pesticider og ingen skovrydning. Dog kan palmeolie anvendt i produkter godt være certificerede eller på anden vis ansvarligt producerede uden at RSPO-mærket fremgår på pakningen. I disse tilfælde vil det være at finde nævnt i ingredienslisten.

Tjek WWF palm oil scorecard. WWF laver hvert år et scorecard, der viser hvilke virksomheder der performer bedst på ansvarligt produceret palmeolie. Udover at se på produkterne er det en god idé at tjekke, om virksomheder, der står bag produkterne, kommunikerer klart og åbent om deres brug af palmeolie. Her kan man f.eks. kigge på, om de har fastsat politikker og igangsat aktiviteter for at sikre ansvarlig palmeolie i deres værdikæde. Virksomheder vil typisk inkludere det i deres bæredygtighedsrapporter, og ellers findes der uafhængige undersøgelser af virksomheders indsatser – blandt andet WWF’s scorecard.

Støt organisationers og virksomheders arbejde med bæredygtig palmeolie. Det kan både være med et beløb til f.eks. WWF, Københavns Zoologiske Have eller Solidaridad, eller ved at købe produkter fra virksomheder, der engagerer sig aktivt i de lande, hvor palmeolien er produceret. F.eks. ved at være med i et program, der træner småskala-bønder, eller ved at støtte organisationer, der arbejder for oprindelige folks rettigheder. Derudover findes der nationale initiativer i en række europæiske lande, hvor virksomheder forpligter sig til at offentliggøre en handlingsplan for deres arbejde. I Danmark er over 30 virksomheder og organisationer samlet i Dansk Alliance for Ansvarlig Palmeolie – læs mere om alliancen her.

Del nuanceret information om palmeolie med dine venner og bekendte. Som forbruger har du stor indflydelse på de valg og indkøb dine nærmeste relationer gør sig. Derfor kan du også sørge for at være med til at nuancere debatten om palmeolie ved f.eks. at dele denne side eller anden kommunikation om ansvarligt produceret palmeolie (Anbefalingerne er udarbejdet i fællesskab af medlemmerne i Dansk Alliance for Ansvarlig Palmeolie).

• Oil World, 2023
• Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, 2024
• IUCN, 2018
• Europa-Kommissionen, 2024
• Dialogue Earth, 2021
• The Sustainable Palm Oil Choice, s.d.
• Verdens Skove, 2018
• Dialogue Earth, 2022
• Etisk Handel Danmark, 2023
• Our World in Data, 2024
• WWF, 2018
• Solidaridad, 2023
• WWF, s.d.
• Dialogue Earth, 2021
• RSPO, s.d.
• Verdens Skove, 2018