Soja
Anvendelse af soja
Danmark importerer årligt cirka 1,6-1,7 millioner tons soja, primært til dyrefoder (Energistyrelsen, 2022). Soja anvendes til forskellige formål i fødevareproduktion, hovedsageligt til dyrefoder, men også i mindre grad til færdigprodukter som f.eks. sojamælk eller sojabønner. Soja har en særlig sammensætning af aminosyrer, som giver forudsætning for et godt proteinindhold til mennesker og dyr.
Soja er billigere per kilo protein end tilsvarende proteinkilder. I 2018 var det blot 5 procent af det europæiske sojaforbrug, der blev produceret i Europa, fremgår det fra Det Nationale Bioøkonomipanels opgørelse (Bioøkonomipanelet, 2018). Det globale marked forventes at udgøre ca. 260 mia. dollars frem mod 2030, og det svarer til en årlig stigning på omkring 4,4 procent (Bioøkonomipanelet, 2018).
Udledningen af Co2 fra skovrydning og omlægning af anden naturlig vegetation i forbindelse med det danske sojaforbrug udgør ifølge WWF omkring 30 procent af den samlede emission fra dansk landbrug (WWF, s.d.).
Sojaproduktion har konsekvenser for mennesker og natur
Produktionen af sojabønner har på globalt plan alvorlige følger for mennesker, dyr, biodiversitet og klima i lande som Brasilien og Argentina. Med den danske import er der en risiko for, at vi med de danske værdikæder bidrager negativt til dette. Sojaimport fra Sydamerika er den største kilde til det danske afskovningsaftryk. Den soja, vi importerer, udleder cirka 4 mio. tons CO2 om året, alene grundet afskovning.
Sojaproduktionen er forbundet med betydelige udfordringer, da den globale produktion af soja beslaglægger et areal på over 126 million kvadratkilometer, og dele af sojaproduktionen medfører negative miljømæssige og sociale konsekvenser, bl.a. et højt forbrug af pesticider og afskovning, særligt i Sydamerika (IISD, 2024).
Her finder du et casestudie og infografikker, der illustrerer, hvordan EU’s Skovrydningsforordning (EUDR) påvirker forsyningskæder og forretningsscenarier, både for aktører i og uden for EU relateret til soja. Materialerne dækker forordningens konsekvenser for virksomheder, producentorganisationer og småbønder, og er baseret på den aktuelle fortolkning af forordningen og EU-Kommissionens FAQ-dokumenter.
Emnerne omfatter:
- Aktørers forpligtelser under EUDR
- Certificeringens rolle
- Tidspunkt for indsendelse af due diligence-erklæringer
- Bedste praksis for due diligence-systemer og risikovurdering.
F.A.Q.
Soja importeres til Danmark som sojabønner, skrå eller olie og indirekte inden for færdige produkter (for eksempel importerede kødprodukter fra dyr, hvis foder bl.a. indeholder soja). Danmarks årlige import af soja er på ca. 1,7 millioner tons, heraf er 93% i form af sojaskrå (Energistyrelsen, 2022). Sojaskrå er proteinet, der er tilbage efter sojaolien er presset ud. Olien bruges til f.eks. sæbe. Næsten al sojaimporten til Danmark bliver brugt til dyrefoder til primært grise, men også kyllinger og kvæg (til både mælkeprodukter og oksekød). Soja er desuden en af de vigtigste planteproteiner, der indgår i plantebaserede måltider (Energistyrelsen, 2022).
Soja bruges fordi det har en særdeles god sammensætning af proteiner sammenlignet med alternativer (Miljø- og Fødevareudvalget, 2020). Der er i dag ikke tilgængelige alternativer, der vil kunne supplere/erstatte sojaforbruget i Danmark. Der bliver arbejdet på alternativer, som kan produceres tættere på Danmark, f.eks. græs og hestebønner. Landbrug & Fødevarer har et mål om at erstatte en tredjedel af det danske sojaforbrug med alternativer. På nuværende tidspunkt er soja den mest næringsrige afgrøde, hvilket vil sige, at substituering til alternativer vil kræve mere areal (Miljø- og Fødevareudvalget, 2020).
Ja, der udvikles løsninger for at sikre, at sojaimporten er verificeret skovrydning og omlægningsfri. Den kommende EU-forordning mod global skovrydning og skovforringelse (EUDR) kræver, at virksomhederne gør en øget indsats for at imødegå risici, gennemføre due diligence-processer og sikre afskovningsfri soja (Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, 2024). EUDR trådte i kraft den 29. juni 2023 og forventes at gælde for store virksomheder fra den 30. december 2025 og for mikro- og små virksomheder fra den 30. juni 2026 (Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, 2024).
Ansvarligt produceret soja kan for eksempel opnås igennem verifikation, som defineret i Accountability Framework Initiative, fra tredjepart eller gennem følgende certificeringsordninger: RTRS (inkl. RTRS-kreditter), ProTerra, EU-økologisk, Donau Soja og Europe Soya Standards, ISCC Plus (biobrændsel) eller IFOAM. Denne liste er ikke udtømmende.
Alliancens kriterier for ansvarlig sojaproduktion er soja produceret i overensstemmelse med kriterierne i FEFACs Soy Sourcing Guidelines, som har kortlagt de standarder, der lever op til kriterierne. Kortlæggelsen er udelukkede lavet ud fra kriterier i standarder, men analyser viser at der stadigvæk kan være stor forskel på kvaliteten heraf. Læs mere om det her.
RTRS-certificering
Round Table on Responsible Soy Association - er en nonprofitorganisation, der arbejder for at fremme produktion og brug af ansvarlig soja. RTRS samler alle aktører fra produktion til forbrug for at forbedre den globale produktion og udbredelse af ansvarlig soja.
For at få RTRS-certificeringen skal producenten overholde 108 obligatoriske indikatorer inden for juridisk overholdelse og god forretningspraksis, ansvarlige arbejdsforhold, ansvarlige samfundsrelationer, miljømæssig ansvarlighed og god landbrugspraksis.
Virksomheden kan både købe fysisk sporbart soja, i form af segregeret strømme og blandingsmodeller. Derudover kan virksomheder købe kreditter for at kompensere for deres indkøb af soja fra konventionelle handelsstrømme. På den måde bidrager virksomheden til bæredygtig sojadyrkning og RTRS-programmet. En kredit svarer til et ton certificeret soja.
ProTerra
ProTerra-standarden, som er oprettet af CERT-ID i 2006, omfatter sociale og miljømæssige kriterier og certificerer udelukkende ikke-genmodificeret soja.
ProTerra accepterer desuden ikke bedrifter, hvor skovrydning har fundet sted efter 2004. Denne rydningsgrænse gælder områder med oprindelig vegetation og områder med høj bevaringsværdi, især primær skov. ProTerra standarden kræver tredjeparts audits. Da ProTerra kun tillader non-GM-soja, skal det være muligt at spore denne soja separat.
Læs mere om ProTerra her
Økologi / IFOAM
Sojabønder, der dyrker økologisk, må ikke bruge kemiske pesticider, gødning eller genetisk modificerede organismer.
Der er også forskellige krav inden for naturbevarelse, jord- og arbejdslovgivning og sundheds- og sikkerhedsbestemmelser. En række interessenter er involveret i standarden.
Økologisk soja dyrkes primært i Kina og Indien.
Læs mere om IFOAM her
Donau Soja og Europe Soya Standards
Donau Soja og Europe Soya Standards er to forskellige certificeringer, der udbydes af Donau Soja.
Certificeringen Donau Soja kan opnås af sojaproducenter, der kommer fra Donau-regionen, hvis produktion ikke er genmodificeret. Yderligere skal sojaproducenten følge EU's reguleringer om brug af pesticider samt arbejds- og sociale rettigheder. Sojaen må ikke dyrkes i jord, der er udviklet til landbrug efter 1. januar 2008. Yderligere må dyrkning af soja ikke føre til tab af nationale eller internationale naturreservater, skove eller heder.
Certificeringen Europe Soya Standard stiller de samme krav som Donau Soja. Forskellen ligger i sojaens geografiske oprindelsessted, hvormed certificeringen Europe Soya kan anvendes af soja dyrket i hele Europa og ikke kun Donau-regionen, hvis de andre kriterier også opfyldes.
Produktioner med Donau Soja og Europe Soya Standard inspiceres ud fra en risiko-baseret tilgang.
Kompleks forsyningskæde: Forsyningskæden for sojaproduktion er kompleks og involverer flere trin, fra dyrkning til forarbejdning og distribution. Mange aktører er involveret, hvilket gør det udfordrende at spore og regulere hvert trin. Soja sælges i bulk, hvilket betyder at sojaen kommer fra mange forskellige områder og blandes i store siloer, som gør sporbarhed meget kompliceret.
Global efterspørgsel: Soja er en vigtig global råvare, der bruges til forskellige formål, herunder dyrefoder, madolie og industriprodukter. Den store efterspørgsel skaber økonomiske incitamenter for producenterne til at maksimere produktionen, hvilket ofte fører til ikke-bæredygtige produktionsmetoder.
International handelsdynamik: Soja er en meget handlet vare, og de globale markeder kan påvirke produktionspraksis. Politikker og handelsaftaler mellem lande kan påvirke sojaproduktionen, hvilket gør det vanskeligt at implementere ensartede regler. Danmarks import på ca. 1,7 millioner tons giver i sig selv ikke mulighed for at ændre markedet (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2021). EU samlet står for ca. 10 % verdens forbrug (Profundo, 2022). Derfor er det vigtigt at arbejde på globale løsninger.
Variable regler: Reglerne for sojaproduktion og skovrydning varierer meget fra land til land. I mangel af ensartede internationale standarder møder bestræbelserne på at regulere sojaproduktionen forhindringer på grund af forskellige juridiske rammer. Brasilien tillader f.eks. afskovning op til en vis procentdel af deres område. EU's skovlov vil sikre, at den importerede soja ikke er forbundet med afskovning – både lovlig og ulovlig.
Manglende håndhævelse: Selv når der findes regler, kan håndhævelsesmekanismerne være svage. Korruption, utilstrækkelig overvågning og håndhævelseskapacitet kan underminere effektiviteten af regler, der har til formål at bremse skovrydning.
Vælg mærker, der arbejder for mere ansvarlig soja. Forbrugerne kan vælge produkter fra virksomheder, der forpligter sig til ansvarlige indkøbsmetoder. Se efter certificeringer som Roundtable on Sustainable Soy (RTRS) eller støt virksomheder med klare forpligtelser til afskovningsfrie forsyningskæder.
Læs etiketterne. Vær informeret om de produkter, du køber. Tjek etiketterne for oplysninger om oprindelsen af den soja, der bruges i produktet, og om virksomheden støtter bæredygtig og etisk indkøbspraksis.
Støt organisationers og virksomheders arbejde med bæredygtig palmeolie. Støt og samarbejd med ikke-statslige organisationer (NGO'er), der arbejder for bæredygtigt landbrug og miljøbeskyttelse. Disse organisationer spiller ofte en afgørende rolle, når det gælder om at skabe forandring. I Danmark er mere end 20 virksomheder og organisationer samlet i Dansk Alliance for Ansvarlig Soja – læs mere om alliancen her.