EU’s grønne omstilling bliver i stigende grad koblet til konkurrenceevne, sikkerhed og strategisk uafhængighed. Det var et af de centrale budskaber fra Ditte Brasso, vicedirektør i Tænketanken EUROPA, da hun holdt oplæg på Etisk Handel Danmarks årskonference i maj.
Vi har talt videre med hende om Europas nye prioriteter, strategiske forsyningskæder, og hvad udviklingen betyder for virksomheder.
Fra europæisk forbillede til strategisk beskyttelse
Ifølge Ditte Brasso befinder EU sig i en ny og mere usikker verdensorden.
“EU befinder sig i en ny og uvant verdensorden fanget mellem et aggressivt Rusland, et tiltaget selvsikkert Kina og et ultra-transaktionelt USA.”
Hvor Europa tidligere så sig selv som global drivkraft på blandt andet grøn omstilling, handelsprincipper og forbrugerbeskyttelse, er fokus i dag rykket.
“Hvor man måske tidligere har haft en idé om at verden ville bøje sig efter Europas forbillede, på alt fra grøn omstilling, handelsprincipper og forbrugerbeskyttelse, er der i dag en tendens mod at Europa kigger mere indad og forsøger at beskytte, hvad vi har bygget op.”
Konkurrenceevne og grøn omstilling tænkes sammen
Draghi-rapporten, som handler om Europas konkurrenceevne og fremtidige økonomiske styrke, har sat konkurrenceevne øverst på EU’s dagsorden. Samtidig har debatten om tilbagerulning af bæredygtighedslovgivning fyldt meget. Men ifølge Ditte Brasso er grøn omstilling og konkurrenceevne ikke modsætninger.
“Draghi-rapporten peger på, at det kan være fornuftigt at lette de administrative byrder i EU til gavn for europæiske virksomheders konkurrenceevne. Der lægges samtidig op til, at man skal fortsætte den grønne og digitale omstilling. Ifølge Draghi er begge dele altså nødvendige for at styrke EU’s konkurrenceevne.”
Hun peger blandt andet på Kommissionens forslag til EU’s næste budget, hvor der lægges op til en ny konkurrenceevnefond med fokus på energiomstilling og clean tech.
“Den grønne dagsorden tænkes således igennem en prisme af konkurrenceevne. Det er også vigtigt at huske på, at Kommissionen lægger op til et ambitiøst grønt forbrugsmål på 35 % i EU’s budget.”
EU er bagud i det industripolitiske kapløb
Samtidig bevæger EU sig mod en mere aktiv industripolitik med fokus på strategiske forsyningskæder, statsstøtte og mindre afhængighed af andre stormagter.
Men her står Europa strukturelt svagere end både USA og Kina, fortæller Ditte Brasso.
“De to vigtigste elementer i en aktiv industripolitik er penge og politisk retning og prioritering. Desværre er EU bagud på point på begge dele, når vi sammenligner os med vores globale konkurrenter.”
Hun peger blandt andet på, at EU’s budget er begrænset. EU’s budget er ca. 1% af EU’s BNP, og at det er vanskeligt at samle 27 medlemslande om fælles prioriteringer. Samtidig er fokus i høj grad rettet mod eksisterende industrier: biler, kemi, stål og aluminium, og de står forrest i køen.
Hun forklarer yderligere: ”Under Ursula von der Leyens anden Kommissionsperiode er der kommet større fokus på at beskytte og styrke EU’s generelle fremstillingsindustri og dekarbonisere eksisterende energiintensiv industri. Det vil sige mere legacy-industri, mindre fokus på morgendagens teknologier.”
Med andre ord er opmærksomheden i høj grad rettet mod de etablerede europæiske industrier frem for nye teknologier og løsninger.
Derfor mener hun også, at der er behov for større fokus på innovation og nye teknologier:
“Der er derfor i den grad behov for, at der skubbes på for, at nye og mindre modne teknologier særligt inden for clean tech også støttes.”
Kina fylder mere i Europas strategiske tænkning
Afhængigheden af Kina er samtidig blevet et centralt tema i europæisk politik, særligt når det gælder kritiske råstoffer og grøn teknologi.
“Her er der også et stort fokus på at sikre stabil forsyning, særligt af kritiske råstoffer, hvor vi er dybt afhængige af Kina.”
EU-Kommissionen arbejder derfor med strategier for diversificering, genanvendelse og mere europæisk udvinding af råstoffer, men det er ifølge Ditte Brasso begrænset med konkrete resultater indtil videre.
ESG og ansvarlighed er stadig vigtige, men de konkurrerer med andre hensyn
Ifølge Ditte Brasso er krav om ansvarlighed, rapportering og grøn omstilling fortsat centrale i EU’s politik og investeringer.
“EU’s målsætninger på klimaneutralitet, vedvarende energi, rapportering mv. gælder fortsat.”
Men hun peger samtidig på, at det grønne i stigende grad skal balanceres mod andre politiske hensyn.
“Det grønne er i stigende grad i konkurrence med andre hensyn, og det er vigtigt at investeringer, EU og nationalt, også fremmer konkurrenceevne, resiliens og samhørighed.”
Det betyder, at grøn omstilling i stigende grad vurderes ud fra, hvordan den også styrker Europas sikkerhed, industri og konkurrenceevne.
Klima og biodiversitet tænkes anderledes end tidligere
Klima- og biodiversitetsdagsordenen fylder også fortsat i EU, men på en anden måde end tidligere.
“Spørgsmål om biodiversitet og miljø fylder mindre end de gjorde under sidste Kommission.”
Ifølge Ditte Brasso spiller de især en rolle dér, hvor de kobler sig til Europas robusthed og sikkerhed, og så tænkes det mere igennem en konkurrenceevne- og sikkerhedsprisme end tidligere.”
Ét råd til virksomhederne
Hvis danske virksomheder skal stå stærkt i international handel de kommende år, er der især ét område, de bør fokusere på:
“Skab klarhed over de risici der ligger i forsyningskæderne, særligt med fokus på Kina.”
Ifølge Ditte Brasso er det tydeligt, at EU er i gang med at genoverveje forholdet til Kina og de afhængigheder, der følger med.
“Her er det vigtigt at følge godt med i de politiske udviklinger.”