Offentlige indkøbere er blandt samfundets mest oversete forandringsaktører. Med indkøb for knap 470 mia. kr. om året, svarende til 16 pct. af BNP, kan de skabe forandring, der rækker langt ud over den enkelte kontrakt.
Prisen Verdens Bedste Indkøber 2026 sætter fokus på de offentlige organisationer, der bruger den indkøbskraft til at stille ambitiøse krav, gå i dialog med leverandører og arbejde systematisk med ansvarlige og bæredygtige indkøb til gavn for mennesker, klima og miljø. Er det jeres organisation?
Du kan fra den 18. august indstille en kommune, region, statslig institution, forsyningsselskab eller indkøbsfællesskab, store som små initiativer er velkomne.
Vil du vide mere, før du indstiller?
Den 18. august holder vi et gratis webinar på 30 minutter, hvor du kan blive klogere på prisen, se eksempler på tidligere vindere og få svar på dine spørgsmål.
Tilmeld dig webinaret her