ALLIANCE
Dansk Alliance for Bæredygtigt Fiskeri og Akvakultur
Vi vil skabe en bedre forståelse af bæredygtigt fiskeri og akvakultur og de mange anvendelser af havet i Danmark
Alle danske aktører, der har mulighed for at fremme bæredygtigt fiskeri og akvakultur, opfordres til at deltage i alliancen.
I alliancen sidder:
- Fiskerivirksomheder
- Procentorganisationer og brancheforeninger med fiskeri- eller akvakulturs-relaterede medlemmer
- Virksomheder, der anvender eller handler med fisk, skaldyr og tang, fx detailhandlen, food service, foderproducenter og fødevareproducenter
- Organisationer, certificeringsordninger, m.m., der besidder relevant viden om problemstillinger vedrørende bæredygtigt fiskeri og akvakultur
Se kontingent for medlemskab her.
Vi tilbyder også medlemskab af en enkelt alliance, som svarer til 50 % af et fuldt medlemskab.
Sekretariatet understøtter alliancens deltagere gennem vejledning, facilitering af samarbejde og rådgivning.
Sekretariatet arrangerer møder og arbejdsgrupper og står for udarbejdelsen af den årlige statusrapport, der præsenterer deltagernes resultater og fremdrift på en anonymiseret måde.
Medlemmer er forpligtet til at:
- Offentliggøre en handlingsplan for hvordan de vil arbejde mod alliancens vision for et mere bæredygtigt fiskeri og akvakultur. Handlingsplanerne skal indeholde en tidsplan, der beskriver initiativer, der sikrer fremdrift.
- Årlig afrapportering af deres fremgang til alliancens sekretariat.
Se alle deltagernes offentliggjorte handlingsplaner her:
- COOP
- Compass Group
- Danmarks Fiskeri og producentorganisation - DFPO. Handlingsplan på vej
- Danmarks Pelagiske Producentorgansisation - DPPO
- De Samvirkende Købmænd.
- Dyrenes Beskyttelse
- Fiskerikajen
- Forening for Skånsomt Kystfisker
- Foreningen Netværk for Økologisk Akvakultur
- Havhøst
- Hotel og Restaurantskolen
- LIDL
- Marine Ingredients Denmark
- MSC
- Polar Seafood
- Rema 1000
- WWF Verdensnaturfonden
"Alle fisk, skaldyr og tang m.v. er fanget, høstet eller produceret bæredygtigt. Vi sikrer en mangfoldig og vild natur under vandoverfladen, dyrevelfærd og retfærdige arbejdsvilkår.
Værdikæden er gennemsigtig og produktet sporbart, råvareudnyttelsen optimal og spildet er minimalt hele vejen igennem produktionskæden.
Dermed kan danskerne vælge fra en bred palette af fødevarer fra salte og ferske vande, og alle fremtidige generationer kan gøre det samme."
Aftalepapiret afspejler baggrund, formål, forpligtelser og fokusområder for alliancen, ligeså indeholder den organiseringsmodellen og fordele der er, ved at blive medlem af alliancen.
Derudover er medlemmerne forpligtet til årligt at rapportere deres fremgang. Dette udgives i en årlig status rapport.
Alliancens første status rapport kommer i 2024.
Alliancen vil redde det blå spisekammer
Flere fisk i de danske farvande har det svært, og biodiversiteten under overfladen er presset. Derfor skal alliancen arbejde for at sikre mere bæredygtige bestande af havets dyr og planteliv – ikke mindst sætte fokus på at få mere varieret “blå mad” på danskernes tallerkener, såsom tang og lokale fiskearter.
Forpligtende samarbejde
Dansk Alliance for Bæredygtigt Fiskeri og Akvakultur samler alle relevante aktører i et
forpligtende samarbejde. Sammen vil vi arbejde mod visionen for at sikre havets dyr
og planteliv, så vi i fremtiden kan nyde godt af det blå spisekammer.
Alliancen vil også arbejde for en “blå dannelse” til både forbrugere, indkøbere og
det professionelle køkken. Det handler fx om at få varieret og mindre klimabelastende blå
mad på danskernes tallerkner, såsom tang og andre fødevarer fra havet.
Dansk Alliance for Bæredygtigt Fiskeri og Akvakultur blev lanceret d. 28. februar 2023 og bygger videre på resultaterne fra Partnerskabet om Bæredygtigt Fiskeri.
Alliancen er åben for alle aktører inden for branchen. Skriv til Anne Kathrine Kjær Bruun på akb@etiskhandel.dk, for at høre mere om, hvordan din organisation eller virksomhed kommer med i alliancen.
Kommende møder og aktiviteter
Møde i arbejdsgruppen for kommunikation
Dato: 26. februar 2025
Tid: 13-14.30
Sted: Online
Alliancemøde
Dato: 19. marts 2025
Tid: 12:00-15:00
Sted: Fysisk – adresse opdateres.
Et udsnit af Alliancen på scenen til debatten “Monopolet går i Fisk” på Madens Folkemøde i maj 2024.
Dansk Alliance for Bæredygtigt Fiskeri og Akvakultur
mia. tons fisk landes årligt i Danmark
centrale aktører er samlet i alliancen
procent af danskerne spiser det anbefalede indtag fisk om ugen
De tre principper for samarbejdet i en alliance
- Vi mødes om en fælles mission
- Vi forpligter os over for hinanden
- Vi mobiliserer sammen
Vision
“Alle fisk, skaldyr og tang m.v. er fanget, høstet eller produceret bæredygtigt. Vi sikrer en mangfoldig og vild natur under vandoverfladen, dyrevelfærd og retfærdige arbejdsvilkår.
Værdikæden er gennemsigtig og produktet sporbart, råvareudnyttelsen optimal og spildet er minimalt hele vejen igennem produktionskæden.
Dermed kan danskerne vælge fra en bred palette af fødevarer fra salte og ferske vande, og alle fremtidige generationer kan gøre det samme.“
Alliancen kort
Brug guiden
Guiden viser, hvilke spørgsmål I kan stille jeres leverandør for at finde ud af, om en fisk er bæredygtig.
Aftalepapir
Alliancepapir for Dansk Alliance for Bæredygtigt Fiskeri forventes december 2022
In English
Agreement Paper for Danish Alliance for ……. due December 2022
Partnerskabet kort
Flere informationer om Dansk Alliance for Bæredygtigt Fiskeri
Alle danske aktører, der har mulighed for at fremme en ansvarlig produktion af soja, opfordres til at deltage i alliancen.
I alliancen sidder:
- Virksomheder, der anvender eller handler med soja, fx detailhandlen, food service, foderproducenter, industrivirksomheder og fødevareproducenter
- Organisationer, der besidder relevant viden om problemstillingen vedrørende ansvarlig produktion af soja.
For medlemmer af Etisk Handel er det gratis at deltage.
Hvert år skal I:
- Offentliggøre en handlingsplan for ansvarlig soja, inklusiv tidsplan, der beskriver initiativer, der sikrer fremdrift.
- Afrapportere jeres fremgang til alliancens sekretariat.
Se alle de handlingsplaner, deltagerne har offentliggjort:
- Aldi
- COOP
- Dagrofa
- Danish Crown
- Danpo
- DLG - handlingsplan (find DLG's kriterier for ansvarlig produktion her)
- Letz Sushi
- Lidl
- Rema1000
- Rose Poultry (by HK Scan)
- Salling Group
Deltagende virksomheder er repræsentanter fra bl.a. detailhandlen, food-service, foderproducenter, industrivirksomheder og fødevareproducenter.
- Dagrofa
- Rose
- Rema 1000
- LiDL
- Letz Sushi
- Aldi
- dlg
- Danpo
- Arla
- Salling Group
- coop
- Danish Crown
Støttemedlemmer er NGOer, myndigheder, universiteter, erhvervs- og brancheorganisationer, fagbevægelsen o.lign.
- Dansk Erhverv
- DSK - De Samvirkende Købmænd
- Udenrigsministeriet
- 3F
- Preferred by Nature
- Landbrug og Fødevarer
- Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
- WWF
- Concito
- Miljøministeriet
- DAKOFO - Dansk Korn 6 Foder
Sekretariatet understøtter alliancens deltagere gennem vejledning, facilitering af samarbejde og rådgivning.
Sekretariatet arrangerer møder og arbejdsgrupper og står for udarbejdelsen af den årlige statusrapport, der præsenterer deltagernes resultater og fremdrift på en anonymiseret måde.
Alliancen definerer ”ansvarligt produceret soja” som sojaproduktion, der opfylder følgende kriterier:
- Relevant lovgivning er overholdt
- Produktionen er underlagt grundige miljømæssige overvejelser, herunder beskyttelse af truede arter, vådområder og bredzoner, jordbundsforhold, vand og luftkvalitet med videre
- Produktionen bidrager ikke til skovrydning eller omlægning af andre naturtyper af høj bevaringsværdi (dvs. high conservation value, jf. Accountability Framework Initiative)
- Sikker håndtering af agro-kemikalier og forbud eller udfasning af stærkt giftige kemikalier. Dette omfatter kemikalier opført i Stockholm- og Rotterdam-konventioner
- Afskaffelse af alle former for tvangsarbejde, effektiv afskaffelse af børnearbejde, afskaffelse af diskrimination med hensyn til beskæftigelse og erhverv. Der er sikre arbejdsvilkår, foreningsfrihed og anstændige lønninger
- Respekt for juridiske og hævdvundne jordrettigheder
- Tredjepartsverificeret eller tredjepartscertificeret efter en standard, der opfylder ovenstående kriterier.
Ansvarligt produceret soja kan for eksempel opnås igennem verifikation (som definteret i Accountability Framework Initiative) fra tredjepart eller gennem følgende certificeringsordninger: RTRS (inkl. RTRS kreditter), ProTerra, EU-økologisk, ISCC Plus (biobrændsel) eller IFOAM (listen er ikke udtømmende).
Ansvarligt produceret soja kan for eksempel opnås igennem verifikation, som defineret i Accountability Framework Initiative, fra tredjepart eller gennem følgende certificeringsordninger: RTRS (inkl. RTRS kreditter), ProTerra, EU-økologisk, Donau Soja og Europe Soya Standards, ISCC Plus (biobrændsel) eller IFOAM (listen er ikke udtømmende).
Roundtable for Responsible Soy
Roundtable for Responsible Soy (RTRS) blev oprettet af i 2006 af sojaproducenter, forhandlere, processorer, banker og civilsamfundsorganisationer. Standarden indeholder sociale og miljømæssige krav til sojabrug, som løbende bliver kontrolleret.
Et krav er, at fra og med 2009 må ingen skove ryddes eller andre naturtyper af høj bevaringsværdi omlægges ifm. sojadyrkningen. RTRS kan bruges til både genmodificeret og ikke-genmodificeret soja.
RTRS certificeret soja kan købes gennem tre forskellige systemer:
- Som segregeret råvare, hvor den certificerede råvare er fysisk adskilt fra den konventionelle råvare gennem hele værdikæden
- Som ’mass balance’, hvor de certificerede og konventionelle råvarer blandes i varestrømmen, men en registrering af andelen af certificeret soja følger den samlede masse
- RTRS-kreditter, hvor én kredit svarer til produktionen af et ton certificeret råvare. At købe RTRS-kredit betyder at kompensere for købt soja og afbalancere dets "soja-fodaftryk" ved direkte at støtte producentens udvikling mod ansvarligt produceret soja.
RTRS-standarden er primært implementeret i Argentina og Brasilien. Produktionen var i 2015 fordelt således: Brasilien (70,3%), Argentina (19,5%), Indien (5,8%), Paraguay (3,6%) og USA (0,9%). I 2016 certificerede RTRS lige over 3 mio. tons soja og solgte 1,9 mio. kreditter og 95,000 tons ’mass balance’ soja.
ProTerra
ProTerra-standarden, oprettet af CERT-ID i 2006, omfatter sociale og miljømæssige kriterier og certificerer udelukkende ikke-genmodificeret soja.
ProTerra accepterer endvidere ikke bedrifter, hvor skovrydning har fundet sted efter 2004. Denne rydningsgrænse gælder områder med oprindelig vegetation og områder med høj bevaringsværdi, især primær skov.
ProTerra standarden kræver tredjeparts audits. Da ProTerra kun tillader non-GM-soja, skal det være muligt at spore denne soja separat.
Økologi / IFOAM
Sojabønder, der dyrker økologisk må ikke bruge kemiske pesticider, gødning eller genetisk modificerede organismer.
Der er også forskellige krav inden for naturbevarelse, jord- og arbejdslovgivning og sundheds- og sikkerhedsbestemmelser. En bred vifte af interessenter er involveret i standarden.
Økologisk soja dyrkes primært i Kina og Indien.
ISCC Plus (biobrændsel)
International Sustainability and Carbon Certification (ISCC) udviklede i 2010 en standard, der er i overensstemmelse med krav i EU's direktiv om vedvarende energi (direktiv 2009/28 / EF) for biobrændstof.
ISCC PLUS gør sig dermed gældende for soja, der bruges til biodiesel. ISCC er et globalt certificeringssystem, der adresserer hele forsyningskæden såvel som en række landbrugsafgrøder, deres derivater og vedvarende energikilder. Uafhængig tredjepartscertificering sikrer overholdelse af krav til miljømæssig og social bæredygtighed samt reduktion af drivhusgasemissioner.
Et EU studie fra 2018 konkluderer blandt andet, at ISCC scorer højt på klimarelaterede indikatorer, inklusiv afskovning og biodiversitet. ISCC udelukker produktion fra primær skov og skove med høj biodiversitetsværdi og nedbrudt skov.
ISCC kan anvendes på forskellige markeder, herunder bioenergisektoren, fødevare- og fodermarkedet. ISCC sikrer at
- Drivhusgasemissioner reduceres
- Biomasse ikke produceres på land med høj biodiversitet og højt kulstoflager
- At der udføres god landbrugspraksis og beskyttelse af jord, vand og luft
- Menneskerettigheder, arbejdskraft og jordrettigheder respekteres. Sporbarhedsstandarder sikrer, at den fysiske sti til biomasse kan spores tilbage gennem hele forsyningskæden.
Donau Soja and Europe Soya Standards
Donau Soja og Europe Soya Standards er to forskellige certificeringer, der udbydes af Donau Soja.
Certificeringen Donau Soja kan opnås af sojaproducenter, der kommer fra Donau-regionen, og som ikke er genmodificeret. Yderligere skal sojaproducenten følge EU's reguleringer om brug af pesticider samt arbejds- og sociale rettigheder. Sojaen må ikke dyrkes i jord, der er udviklet til landbrug efter 1. januar 2008. Yderligere må dyrkning af soja ikke føre til tab af nationale eller internationale naturreservater, skove eller heder.
Certificeringen Europe Soya Standard stiller de samme krav som Donau Soja. Forskellen ligger i sojaens geografiske oprindelsessted, hvormed certificeringen Europe Soya kan anvendes af soja dyrket i hele Europa og ikke kun Donau-regionen, såfremt de andre kriterier også opfyldes.
Produktioner med Donau Soja og Europe Soya Standard inspiceres ud fra en risiko-baseret tilgang.
Referencerne er ikke udtryk for alliancens synspunkter:
Amsterdam Declarations Partnership
AxFoundation, Introduktionsmaterial Sojadialogen
EFECA, UK Roundtable on Sustainable Soya:
EU Communication (2019) on Stepping up EU Action to Protect and Restore the World's Forests
Feasibility study on options to step up EU action against deforestation
Københavns Universitet - Ansvarlighed i værdikæderne for soja og palmeolie
Københavns Universitet - Certificeringssystemer og omkostninger for certificeret soja og palmeolie
Københavns Universitet - Kødforbruget i det offentlige og det medfølgende indirekte forbrug af soja
ProFundo, 2019, Setting the bar for deforestation-free soy
Verdens Skove 2018, Palmeolie & Soja - bæredygtigt eller ej?
Det er et neutralt mødested, hvor man kan mødes med andre virksomheder, både store og små. Men også med andre fagorganisationer og interesseorganisationer. Jeg har ikke oplevet noget lignende andre steder.