Verdensmålene
Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til at opnå en række mål for bæredygtig udvikling inden 2030
Konkrete mål for en bedre verden
Verdensmålene er brugbare i arbejdet med etisk handel. De har skabt et fælles sprog om bæredygtig udvikling, og vi betragter dem som en samlet beskrivelse af verdens største udfordringer. Virksomheder, organisationer og institutioner har stort potentiale for at bidrage til verdensmålene, og en stor del af bidraget kan ligge i indkøb. Det er oftest i leverandørkæderne, at udfordringerne og mulighederne relateret til bæredygtighed er størst.
I arbejdet med etisk handel kan verdensmålene derfor anvendes som et kompas for arbejdet med ansvarlige indkøb.
Se FN’s 17 verdensmål (verdensmaalene.dk)
I Etisk Handel Danmark vil vi fremme Verdensmålene og principperne om, at ingen må lades i stikken (Leave no one behind), og at vi ikke må gøre skade (Do no harm).
Vi bidrager særligt til at understøtte målene, der handler om:
- Partnerskaber for handling på tværs af private og offentlige aktører (Verdensmål 17)
- Anstændige jobs og økonomisk vækst (Verdensmål 8)
- Ansvarligt forbrug og produktion (Verdensmål 12)
- Fattigdom (Verdensmål 1)
- Ulighed (Verdensmål 10)
- Klima (Verdensmål 13)
- Vand (Verdensmål 14)