Netværk
Ansvarlig indkøb Fyn/Jylland
Vi sætter fokus på faglig inspiration, sparring i praksis og opbygning af relationer.
Fra Indkøb til Impact
- Netværket er et tilbud til vores medlemmer med base i det jysk-fynske, der ønsker at styrke deres ansvarlige indkøbspraksis.
Vi samler kompetente fagfolk, så der opbygges et stærkt ESG-netværk og skabes et tillidsfuldt rum for praksisnær sparring.
Hvad kan du opnå i netværket?
Vores ambition er at stille skarpt på det praksisnære og de konkrete værktøjer, der sikrer, at bl.a. indkøbspolitik og Code of Conduct bringes til live i medlemmernes kerneforretning.
Netværket er her et stærkt forum for faglig inspiration og erfaringsudveksling med ligesindede. Medlemmerne har stor værdi af at bruge hinanden som kompetente sparringspartnere – også mellem møderne. De hjælper hinanden til at sikre fremskridt for mennesker, miljø og klima.
Møder og temaer
Vi afholder 3 årlige møder af hver 3 timers varighed. Medlemmerne bestemmer sammen dagsordenen, og værtskabet går på skift. I 2025 dykkede netværket bl.a. ned i biodiversitet, logistik og transport med fokus på S i ESG og på ESG & rapportering post omnibus.
Hvem kan blive medlem i netværket?
Netværket er for medlemmer af Etisk Handel Danmark med base eller aktiviteter i Jylland og på Fyn. Medlemmernes størrelse varierer fra mindre til helt store virksomheder – og der er en bred række af brancher repræsenteret. Deltagerne er nøglepersoner, som driver arbejdet med ansvarlige indkøb og ESG.
Netværksmøder i 2026
Vi afholder i år 3 fysiske netværksmøder. De planlagte datoer er:
- 02.06.2026, kl. 10:00 – 13:00 hos DK Company. Emnet er: Værdien af Stakeholder Engagement.
Tilmeld dig her! - 27.10.2026, kl. 10:00 – 13:00 hos Geia Food. Emnet er: Hvordan sikres den bedste dialog med leverandører om Scope-3 emissioner?
Tilmeld dig her!
*Der tages forbehold for ændringer
Er du interesseret?
Vil du vide mere om netværket, eller hvordan du tilmelder dig? Kontakt os – Neel ser frem til at byde din virksomhed velkommen i netværket!
Netværksansvarlig