18. januar
Kursus: Bliv klar til nye bæredygtighedskrav – forankring og opfølgning
En række nye lovgivninger om ansvarlig virksomhedsadfærd (CSDDD og CSRD) vil medføre øgede krav og forventninger fra myndigheder og forretningspartnere til virksomheders arbejde med bæredygtighed. Due diligence spiller en central rolle i lovgivningerne og er en anerkendt ramme for arbejdet med bæredygtige værdikæder.
På dette heldagskursus gennemgår vi, hvordan du forankrer due diligence og følger op på indsatser og mål for arbejdet med menneskerettigheder, miljø og klima. Kurset har særligt fokus på at få politikker og processer på plads i hele organisationen, og på at måle og dokumentere impact. Du får også eksempler på, hvordan du kan inddrage stakeholdere i opfølgning.
Kurset er baseret på internationale retningslinjer fra FN og OECD og forbereder dig til kommende EU-lovgivning (CSDDD, CSRD og EUDR).
Målgruppe:
Kurset er målrettet dig, der arbejder med bæredygtighed i en SMV eller i afdelinger, der arbejder med bæredygtighed i værdikæden, fx indkøbsafdelingen. På kurset får du både oplæg og gruppearbejde, så du ikke blot forstår udfordringer og dilemmaer, men du får også konkrete redskaber – og ikke mindst rig mulighed for at netværke med andre deltagere på kurset.
På kurset bliver du rustet med:
✔ Overblik over, hvordan politikker for bæredygtighed implementeres i relevante forretningsprocesser
✔ Praksisnære redskaber til at måle og dokumentere håndtering af risici
✔ Inspiration til at inddrage stakeholdere
✔ En introduktion til de seks skridt i due diligence-processen, som du kan bruge i din hverdag
✔ Overblik over internationale retningslinjer og lovgivninger, der sætter nye krav til markedet.
Underviser: Signe Mørk Sørensen, selvstændig CSR-rådgiver med mere end 10 års erfaring med praktisk implementering af due diligence i SMV’er, ansvarlige værdikæder og bæredygtigheds-audits og certificeringer.
Medfacilitator: Sarah Dieckmann, rådgiver hos Etisk Handel Danmark, driver organisationens arbejde med vejledning og kapacitetsopbygning indenfor due diligence.
Baggrund: Hvad er due diligence, og hvorfor er det vigtigt?
FN og OECD har vedtaget retningslinjer for, hvordan virksomheder – både store og små – bør tage ansvar for deres indvirkning på mennesker og miljø. Due diligence er den anerkendte proces for at identificere og forebygge potentielle og aktuelle negative indvirkninger – også i værdikæden. Due diligence ligger til grund for nye lovgivninger, herunder CSDDD og CSRD, der gælder for de store virksomheder, og kommer til at betyde flere krav og forventninger fra jeres forretningspartnere.
For mere information, kontakt Sarah Dieckmann på sd@etiskhandel.dk
Om Etisk Handel Danmarks Akademi
Kurset indgår i Etisk Handel Danmarks Akademi. Akademiet vil styrke danske virksomheders og offentlige organisationers strategiske arbejde med samfundsansvar og bæredygtighed i global handel og deres kompetencer til at agere ansvarligt i forhold til de sociale, miljø- og klimamæssige påvirkninger i deres leverandør- og værdikæder.
Tilmeld arrangement
Praktisk information
Få vores nyhedsbrev
Følg med i vores arrangementer, netværk og nyheder.