4. september
Etik og ansvarlig handel og investering i Ukraine
Hvordan sikrer vi etik og ansvarlighed danner rammen for investeringer og handel med Ukraine? Hvordan kan man som virksomhed arbejde med due diligence i en igangværende krigssituation?
Ovenstående og flere spørgsmål vil vi forsøge at besvare, når Etisk Handel Danmark inviterer medlemmer til dialog og paneldebat om udfordringer, muligheder og ansvarlighed i investeringer og handel med Ukraine.
Godt to år efter Ruslands invasion af Ukraine fylder håb og tanker om fremtiden i stigende grad. Derfor stiller Etisk Handel Danmark skarpt på etik og ansvarlighed på tværs af aktører, der engagerer sig i Ukraine. Gennem en debat med fokus på build back better og due diligence vil vi blive klogere på, hvordan vi sikrer ansvarlighed og sammenhæng i danske initiativer i Ukraine.
Vi zoomer ind på forretningsaktivitet og investeringer, og den rolle etik og ansvarlighed spiller i en aktiv krigssituation og et konfliktpræget land i Europa. Vi vil blandet andet diskutere risici og due diligence i konfliktfyldte kontekster, men også samarbejde på tværs af danske aktører.
Det får du
- Viden om udfordringer og muligheder for ansvarlig handel og investeringer i Ukraine
- Viden om hvordan etik og ansvarlighed kan guide samarbejdet mellem forskellige aktører, der engagerer sig i Ukraine
- Konkrete erfaringer fra civilsamfund, erhvervsliv og myndigheders arbejde i Ukraine under krigen
- Introduktion til due diligence i konfliktprægede kontekster: Hvordan griber man det an som virksomhed? Hvilken rolle kan andre aktører spille?
- Mulighed for at stille spørgsmål til et erfarent panel af virksomheder, fonde, brancheorganisationer, civilsamfundsorganisationer og fagbevægelse omkring ansvarlighed i Ukraine
Program
- Velkomst ved Nanna Callisen Bang, Direktør Etisk Handel Danmark og Gitte Dyrhagen Husager, Programchef Folkekirkens Nødhjælp
- Inspirationsoplæg fra
- Peter V. Helk, Seniorkonsulent i Udviklingspolitik og -partnerskaber, Dansk Industri
- Lisbeth Erlands, Senior Vice President, Head of Healthcare and Eastern Europe, IFU
- Morten Jess Nielsen, Head of ESG, EIFO
-
Rasmus Holm, Kommunikation og programansvarlig for Østeuropa, Ulandssekretariatet
- Introduktion til due diligence i sårbare kontekster ved Sarah Dieckmann, Rådgiver Etisk Handel Danmark
- Dialog mellem oplægsholdere og medlemmer
- Afrunding og networking
Arrangementet er kun for medlemmer i Etisk Handel Danmark. Skriv til Anne Kathrine Kjær Bruun på akb@etiskhandel.dk, hvis du vil vide mere eller har spørgsmål.
Tilmeld arrangement
Praktisk information
Få vores nyhedsbrev
Følg med i vores arrangementer, netværk og nyheder.