7. november
Webinar: Due Diligence i legetøjsbranchens værdikæde
Bliv klar til nye krav om bæredygtige leverandørkæder. Til webinaret får du overblik over kommende regulering og hvordan due diligence kan hjælpe dig med at imødekomme forventninger fra myndigheder, kunder og forretningspartnere.
Har du styr på kommende krav om due diligence for bæredygtighed? Vil du blive klogere på hvordan din virksomhed tager ansvar for påvirkning af mennesker, klima og miljø i værdikæden?
Ved dette webinar giver brancheforeningen LEG, Erhvervsstyrelsen og Etisk Handel Danmark et overblik over de nye krav og forventninger, der vil blive stillet til små-og mellemstore virksomheder og vejledning til at implementere processer, så du lever op til dem.
Det indebærer for eksempel at få politikker på plads, og en risikobaseret tilgang til at vurdere, forebygge og minimere negative indvirkninger på miljø og mennesker i værdikæden.
Det får du
- Viden om due diligence-direktivet CSDDD og hvilke krav, der bliver stillet til virksomheder
- Viden om cascading-effekten: Hvad efterspørger kunder og forretningspartnere nu og i de kommende år?
- Introduktion til hvordan I som virksomhed kan bruge værktøjet ’De6skridt’ og få processer og arbejdsgange på plads i organisationen.
- Et konkret eksempel på en risikovurdering af et produkt fra legetøjsbranchen
Program
- Velkomst og præsentation af Etisk Handel Danmark og LEG
- Introduktion til kommende lovgivning og forventninger fra kunder og forretningspartnere
- Præsentation af de6skridt.dk og risikovurdering
- Eksempel på risikovurdering at et produkt
- Tak for i dag
Webinaret er lavet i samarbejde mellem Erhvervsstyrelsen, brancheforeningen LEG og Etisk Handel Danmark.
Tilmeld arrangement
Praktisk information
Få vores nyhedsbrev
Følg med i vores arrangementer, netværk og nyheder.