Vi danskere elsker at købe tøj. Faktisk er vores forbrug 35% højere end verdensgennemsnittet. Samtidig er vi blandt de europæere, der lægger mindst vægt på bæredygtighed, når vi køber tøj eller overvejer at reducere vores forbrug.
En bevægelse for mere ansvarlighed og etisk handel
Med denne kampagne vil vi gerne skabe en bevægelse for langt mere ansvarlighed i både forbrug og produktion. Vi vil gerne vise, at vi alle kan være en del af løsningen.
På verdensplan estimeres det, at tekstilindustrien står for ca. 20 procent af al klodens spildevands-udledning og ca. 8 procent af den globale CO2-udledning (EU-Parlamentets forskningstjeneste og Verdensbanken).
Samtidig dokumenterer NGO’er som Human Rights Watch fortsat, at arbejdere – og især kvinder – i tekstil- og beklædningsindustrien globalt og særligt Asien og Afrika bliver udsat for lønpres, overarbejde, diskrimination, sexisme, vold og uværdig behandling.
Som forbruger kommer vi nemt til at glemme, at når vi køber for meget tøj, eller noget, der er meget billigt, betyder det bare, at prisen betales et andet sted i verden – ofte af de mennesker, der producerer det, eller det miljø, der påvirkes af produktionen.
Hvem kan gøre noget?
Vi kommer ikke til at holde op med at købe og producere tøj. Men vi kan alle gøre vores til at handle mere ansvarligt.
Som forbruger kan du gøre en forskel gennem levetidsforlængelse af tøjet, se efter relevante certificeringer eller ved at stille nysgerrige spørgsmål til dit yndlingsbrands om fx leveløn eller CO2-udledning. Det kan du læse mere om på vores kampagnesite.
Og selvfølgelig har danske virksomheder også et ansvar for, at tøj og tekstiler bliver produceret mere ansvarligt. Derfor vil du på sitet også se eksempler på, hvem der arbejder aktivt med denne dagsorden. Det betyder ikke, at alle er i mål eller er bedre end mange andre. Vi glæder os over, at flere har sat sig ambitiøse mål for fremtiden, og at rigtig mange arbejder med vigtige tiltag her og nu, der sikkert også kan inspirere andre.
Der er ingen tvivl om, at mode- og tekstilbranchen er en af de sektorer, der sætter de største aftryk på jordens vandressourcer. Blandt andet vurderer det Europæiske Miljøagentur, at vores tekstilforbrug udgør den 3. største belastning på vores vandressourcer.
Vandpåvirkning sker i såvel fiberudvinding og forarbejdning, som i brugsfasen, når vi vasker vores tøj. Ifølge Tekstilrevolutionen drejer det for 1 gennemsnits-T-shirt sig om 380 liter vand med kemikalier og andre giftstoffer, som bliver ledt ud i søer og vandløb.
I generelle termer kan man ikke sige, at økologisk bomuldsdyrkning skulle være mere vandbesparende end ikke-økologisk. I det hele taget er det svært at komme med overordnede påstande om tekstilfibre, da der kan være stor forskel på de forhold, dyrkningen eller udvindingen foregår under på tværs af en fiberkategori.
Ved at gå efter certificeret økologisk bomuld kan du dog tage hensyn til forurening af grundvandet. Den GOTS-certificerede økologiske bomuld stiller desuden også krav til håndtering af vand i den øvrige forarbejdning.
- Om det usynlige vand i din t-shirt
- Om Det Europæiske Miljøagenturs rapport om tekstilers miljøpåvirkning på en række områder: Textiles and the environment: the role of design in Europe’s circular economy
Der er ingen tvivl om, at mode- og tekstilbranchen er en af de sektorer, der sætter de største aftryk på jordens vandressourcer. Blandt andet vurderer det Europæiske Miljøagentur, at vores tekstilforbrug udgør den 3. største belastning på vores vandressourcer.
Vandpåvirkning sker i såvel fiberudvinding og forarbejdning, som i brugsfasen, når vi vasker vores tøj. Ifølge Tekstilrevolutionen drejer det for 1 gennemsnits-T-shirt sig om 380 liter vand med kemikalier og andre giftstoffer, som bliver ledt ud i søer og vandløb.
I generelle termer kan man ikke sige, at økologisk bomuldsdyrkning skulle være mere vandbesparende end ikke-økologisk. I det hele taget er det svært at komme med overordnede påstande om tekstilfibre, da der kan være stor forskel på de forhold, dyrkningen eller udvindingen foregår under på tværs af en fiberkategori.
Ved at gå efter certificeret økologisk bomuld kan du dog tage hensyn til forurening af grundvandet. Den GOTS-certificerede økologiske bomuld stiller desuden også krav til håndtering af vand i den øvrige forarbejdning.
- Om det usynlige vand i din t-shirt
- Om Det Europæiske Miljøagenturs rapport om tekstilers miljøpåvirkning på en række områder: Textiles and the environment: the role of design in Europe’s circular economy
Hvad er en fair løn? I mange lande er der lovkrav om mindsteløn, men i flere lande og industrier kan man ikke leve af mindstelønnen. Derfor presser mange organisationer på for, at virksomheder skal tage ansvar for, at deres medarbejdere får udbetalt leveløn – altså en løn, der afspejler reelle leveomkostninger.
Leveløn kan være svær at beregne, blandt andet fordi der også inden for landegrænser kan være stor forskel på leveomkostninger, regionalt, eller i forhold til land og by (Global Living Wage Coalition).
Ikke desto mindre er leveløn især vigtigt, fordi det er med til at styrke arbejdernes levevilkår samt mindske risikoen for tvangs- og børnearbejde. Og så er det ifølge både FN og ILO faktisk en basal menneskerettighed.
Over 90% af verdens store tekstilvirksomheder garanterer ikke leveløn, og kun enkelte har en offentliggjort plan for at opnå det. Derfor er det vigtigt at spørge dit yndlingsbrand, hvilken politik, de har på området. Det kan også være en god ide at se efter certificeringer, der arbejder for bedre lønninger.
Men før en almindelig T-shirt ender i butikken, har den ofte bevæget sig mellem mange hænder og over adskillige landegrænser. Værdikæderne bag vores tøj er lange og komplekse. Det har betydning, når vi taler om certificeringer. Der kan nemlig være forskel på, hvor meget af værdikæden, de forskellige certificeringer dækker i forhold til arbejdet med fair løn. Derfor kan det være en god ide at læse mere om de enkelte ordninger.
- Om forskellen på leveløn og mindsteløn
- Om certificeringer og leveløn
- Om hvilke 19 globale brands, der er gået sammen med Industry ALL, som er en global fagforening, der repræsenterer 50 millioner arbejdere verden over på tværs af sektorer, om at kæmpe for leveløn
- Om The Industry We Want’s beregninger på, hvor langt minimumsløn og leveløn ligger fra hinanden i de lande, hvor det meste af vores tøj og tekstiler bliver produceret
- Om, hvordan tekstilarbejdere i Central-, Syd- og Sydøsteuropa heller ikke nødvendigvis får en løn, de kan leve for
Men før en almindelig T-shirt ender i butikken, har den ofte bevæget sig mellem mange hænder og over adskillige landegrænser. Værdikæderne bag vores tøj er lange og komplekse. Det har betydning, når vi taler om certificeringer. Der kan nemlig være forskel på, hvor meget af værdikæden, de forskellige certificeringer dækker i forhold til arbejdet med fair løn. Derfor kan det være en god ide at læse mere om de enkelte ordninger.
- Om forskellen på leveløn og mindsteløn
- Om certificeringer og leveløn
- Om hvilke 19 globale brands, der er gået sammen med Industry ALL, som er en global fagforening, der repræsenterer 50 millioner arbejdere verden over på tværs af sektorer, om at kæmpe for leveløn
- Om The Industry We Want’s beregninger på, hvor langt minimumsløn og leveløn ligger fra hinanden i de lande, hvor det meste af vores tøj og tekstiler bliver produceret
- Om, hvordan tekstilarbejdere i Central-, Syd- og Sydøsteuropa heller ikke nødvendigvis får en løn, de kan leve for
Hvad er en fair løn? I mange lande er der lovkrav om mindsteløn, men i flere lande og industrier kan man ikke leve af mindstelønnen. Derfor presser mange organisationer på for, at virksomheder skal tage ansvar for, at deres medarbejdere får udbetalt leveløn – altså en løn, der afspejler reelle leveomkostninger.
Leveløn kan være svær at beregne, blandt andet fordi der også inden for landegrænser kan være stor forskel på leveomkostninger, regionalt, eller i forhold til land og by (Global Living Wage Coalition).
Ikke desto mindre er leveløn især vigtigt, fordi det er med til at styrke arbejdernes levevilkår samt mindske risikoen for tvangs- og børnearbejde. Og så er det ifølge både FN og ILO faktisk en basal menneskerettighed.
Over 90% af verdens store tekstilvirksomheder garanterer ikke leveløn, og kun enkelte har en offentliggjort plan for at opnå det. Derfor er det vigtigt at spørge dit yndlingsbrand, hvilken politik, de har på området. Det kan også være en god ide at se efter certificeringer, der arbejder for bedre lønninger.
De fleste analyser peger på, at mode- og tekstilbranchen samlet står for mellem 2 og 8% af den globale CO2-udledning i verden. Tallet svinger, fordi det varierer, hvordan man måler, og hvor mange faktorer, man inkluderer. Men det svarer omtrent til al verdens fly- og skibstransport tilsammen.
Tekstilproduktion udleder CO2 i forbindelse med en lang række processer – fra fiberudvinding og forarbejdning til transport. Der er derfor også mange steder, virksomheder kan sætte ind for at begrænse udledningen.
Flere artikler og rapporter refererer til, at man som forbruger kan reducere sin garderobes CO2-aftryk med omkring 40% ved at fordoble levetiden på sit tøj. Det forudsætter dog, at man bruger tøjet aktivt, og at den forlængede levetid på den måde står i stedet for nyindkøb.
Beregningerne baserer sig især på, at store dele af tøjets CO2- og øvrige miljøbelastning sker i produktionen, og at levetidsforlængelse derfor er det mest virkningsfulde, hvis vi vil reducere CO2-påvirkningen og miljøbelastningen generelt.
Det vil sige, at du, når du bruger mere og køber mindre, gør tøjet billigere i såkaldt CO2 cost per wear (Bates Kassatly & Baumann-Pauly (2022)).
- Om de mest gængse, cirkulerede CO2-udledningstal og deres begrænsninger
- Om Science Based Targets anbefalinger til hvordan og hvor i værdikæden virksomheder kan sætte ind for at begrænse CO2-udledning
- En videnskabelig artikel om betydningen af levetidsforlængelse af dit tøj: Innovative recycling or extended use? Comparing the global warming potential of different ownership and end-of-life scenarios for textiles (Jarkko Levänen med flere (2021)
- En rapport om CO2-udledninger og udfordringerne med at måle og sammenligne forskellige typer fibre: The great green washing mashine – The use and misuse of sustainability metrics in fashion (Bates Kassatly & Baumann-Pauly (2022)
- Om det store aftryk, som fast fashion har, med godt overblik over CO2: The environmental price of fast fashion (Kirsi Niinimäki med flere (2020)
Vidste du, at der går omkring 1 kilo kemikalier til bare én gennemsnits-bomulds-t-shirt? Og at tekstilindustrien bruger mere end 15.000 forskellige kemikalier i diverse forarbejdningsprocesser?
Mange af de anvendte kemikalier har deres berettigelse, når det kommer til at sikre tøjets brugsegenskaber, men udfordringen opstår, når de ikke håndteres korrekt, og når eventuel overskydende kemi i tekstilerne udgør sundheds- og miljørisici.
Når vi taler om uønsket kemi, taler vi for det meste om den kemi, der er i tøjet, som kommer i kontakt med huden, og som i værste fald kan være allergifremkaldende eller hormonforstyrrende. Der er dog ingen tvivl om, at den kemi, der anvendes i fiberudvindingen og forarbejdningen af dit tøj, kan være mindst lige så uønsket og skadelig for såvel mennesker og natur.
De mest udbredte certificeringer i forhold til kemi tager primært højde for sundhed hos slutbrugeren – altså den kemi, du kommer i kontakt med, når du går med tøjet. Dog er der også enkelte certificeringer, der stiller strikse krav til anvendt kemi, spildevandsrensning mm., så de negative sundheds- og miljøpåvirkninger i værdikæden mindskes.
Ifht. uønsket kemi anbefales ofte genbrugstøj, da tøj, der har været vasket, ofte vil have et lavere indhold af skadelig kemi end nyt. Men nogle problematiske stoffer kan dog godt blive i tøjet, og derfor kan relevante certificeringer være en god hjælp.
- Om Miljøstyrelsens kortlægning af kemiske stoffer i tekstiler
- Om Forbrugerrådet Tænks anbefalinger: Blandt andet Vask kemikalier ud af nyt tøj inden brug , Tøj til børn: 5 tips til at undgå uønsket kemi (taenk.dk) og Udendørstøj: Undgå fluorstoffer med disse 4 tips (taenk.dk)
- Om det store aftryk, som fast fashion har, herunder også problemerne med kemi: The environmental price of fast fashion (Kirsi Niinimäki med flere (2020))
Ligesom måle- og beregningsmetoder varierer, mangler der generelt data på en stor del af tøjets livsfaser. Og der er ikke et brand, et produkt eller en certificering, der løser alt.
CO2-udledningen kan være virkelig svær at måle samlet på, fordi det udledes i forbindelse med en lang række processer – fra fiberudvinding og forarbejdning til transport. For ikke at tale om, når vi vasker vores tøj. Og så har modeindustrien nogle generelle udfordringer, når det kommer til at veje og måle sin påvirkning.
Brugen af kemikalier og pesticider påvirker ikke kun vand og natur. Vandforurening har store konsekvenser for menneskers sundhed og fødevaresikkerhed i lande med sparsom adgang til vand, og for de mennesker, der arbejder med tøjet.
Endelig har en ordentlig løn en række afledte positive konsekvenser på sundhed, ligestilling, sikkerhed og mulighed for uddannelse, men det kan være svært at måle.
>> Uanset hvordan tøjet er produceret, eller hvad det er lavet af, er der ingen tvivl om, at levetidsforlængelse og genbrug er det allerbedste, hvis du vil gøre en forskel for verden. Og når du skal købe nyt tøj, så køb tøj af god kvalitet, som du vil bruge længe – og gerne med nogle af de kendte certificeringer <<