SKovrydning

Skovrydning i globale værdikæder refererer til den ødelæggelse eller fjernelse af skovområder, som ofte sker for at gøre plads til landbrug og produktion af råvarer som soja, palmeolie og kaffe. Dette fører til tab af biodiversitet, øget CO2-udledning og forringelse af økosystemer, hvilket påvirker både klimaet og lokalsamfundene.

I perioden fra 1990-2016 blev et skovareal på 1.3 mio. kvadratkilometer ryddet, og hvis C02-udledningen fra denne rydning sammenlignes med et land, ville den være verdens tredje største Co2-udleder, næst efter Kina og USA (Miljøministeriet, 2023). 

De største årsager til at rydde skov og omlægge naturarealer, er kvægproduktion og produktionen af afgrøder som soja og palmeolie. I Danmark importerer vi ca. 1.7 mio. tons soja, 206.000 tons palmeolie og 90.000 tons kød om året (Ministeriet for Fødevarer. Landbrug og Fiskeri, 2021; Københavns Universitet - Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi, 2019). 

Uden ændringer i fødevare- og landbrugssektoren er det ikke muligt at opfylde målene i Paris-aftalen, som blev indgået i 2016 mellem FN's medlemslande (WWF, 2022; UNFCCCC, 2023). Der er stort potentiale i at få stoppet rydningen af skov, styrket de nuværende skovområder og udvide naturarealerne. Det kan bidrage med en reduktion, der svarer til 20-25 procent af de globale udledninger. 

EU’s skovrydningsforordning (EUDR) har til formål at reducere EU’s udledning af drivhusgasser og tab af biodiversitet forbundet med EU’s forbrug, ved at minimere risikoen for at produkter importeret til EU bidrager til skovrydning og skovforringelse.

 

Få overblik over udvalgte elementer af forordningen HER

 

Rydning af skov påvirker natur, biodiversitet og klodens grundvand

Naturområderne er ikke kun et stort lager af CO2, de er også helt centrale for at beskytte verdens biodiversitet og klodens rene grundvand (Verdens Skove, 2023). Biodiversiteten er mere truet end nogensinde, og falder hurtigere end på noget andet tidspunkt i menneskets historie. Ændringen af naturlige levesteder forstyrrer den komplicerede balance mellem arter og udløser en dominoeffekt med konsekvenser, på tværs af økosystemer.

Skove dækker omkring 31 procent af verdens overflade og er hjemsted for mere end 80 procent af alle landlevende dyr, planter og insekter (WWF, 2022).

Praksisnære cases til at klæde virksomheder på til at efterleve skovrydningsforordningen (EUDR)

Nedenstående finder du tre inspirerende casestudier og tilhørende infografikker, der belyser forsyningskæder og virkelighedsnære forretningsscenarier, der viser, hvordan overholdelse af EU’s Skovrydningsforordning (EUDR) kan se ud i praksis, både for aktører inden for og uden for EU. Disse materialer dækker også andre konsekvenser af forordningen, herunder dens indvirkning på virksomheder, producentorganisationer og småbønder. De er udarbejdet med udgangspunkt i den gældende fortolkning og forståelse af forordningen på udgivelsestidspunktet, og der er taget højde for teksten’s kompleksitet samt eksisterende FAQ-dokumenter fra EU-Kommissionen.

De behandlede emner omfatter:

  • Forskellige aktørers forpligtelser under EUDR
  • Certificeringens rolle i overholdelsen af EUDR
  • Vejledning om tidspunktet for indsendelse af due diligence-erklæringer
  • Bedste praksis for due diligence-systemer, herunder risikovurderinger.
Case

Kaffe

Case

Soja

Case

Palmeolie

De oprindelige folk mangler rettigheder

Skove og andre økosystemer er også vitale for menneskers velvære og levebrød. FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) anslår, at 1,6 mia. menneskers eksistensgrundlag afhænger af verdens skove (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2021). Ud af dem er omkring 70 mio. oprindelige folk. Faktisk bliver 25 procent af klodens landareal forvaltet eller har brugsret af oprindelige folk. Det omfatter omkring 40 procent af alle beskyttede landområder og velbevarede landskaber (Verdens Bedste Nyheder, 2021). Selvom der stadigvæk er udfordringer med rettigheder for de befolkningsgrupper, ses oprindelige folk i stigende grad som en vigtig bidrager til beskyttelse og drift af naturområder. Det kræver respekt for kollektive rettigheder og for juridiske og hævdvundne jordrettigheder.

Naturområderne er ikke kun et stort lager af CO2, de er også helt centrale for at beskytte verdens biodiversitet og klodens rene grundvand (Verdens Skove, 2023). Biodiversiteten er mere truet end nogensinde, og falder hurtigere end på noget andet tidspunkt i menneskets historie. Ændringen af naturlige levesteder forstyrrer den komplicerede balance mellem arter og udløser en dominoeffekt med konsekvenser, på tværs af økosystemer.

En af de mest pressende bekymringer ved skovrydning er den grundlæggende indvirkning på biodiversiteten, det net af liv, der opretholder vores planet. Skove dækker omkring 31 procent af verdens overflade og er hjemsted for mere end 80 procent af alle landlevende dyr, planter og insekter (WWF, 2022).

Nyheder fra Dansk Alliance for Ansvarlig Soja

Centrale ressourcer

Afskovning
Lovgivning og retningslinjer

Kom i gang med skovrydnings forordningen

EU’s skovrydningsforordning (EUDR) har til formål at reducere EU’s udledning af drivhusgasser og tab af biodiversitet forbundet med EU’s forbrug, ved at minimere risikoen for at produkter importeret til EU ...

Risikoafgrøder i forbindelse med skovrydning

Vi arbejder i øjeblikket på at udarbejde sider på de disse afgrøder

Soja

Palmeolie

Kaffe