Skovrydning

Mellem 1990 og 2020 mistede verden cirka 420 millioner hektar skov – et areal større end EU (FAO, 2020).

Selvom hastigheden af skovrydning er faldet sammenlignet med 1990’erne, mister verden stadig omkring 10 millioner hektar skov hvert år, primært på grund af udvidelse af landbrugsarealer (FAO, 2022).

De største årsager til skovrydning og omdannelse af naturområder er kvægproduktion samt produktion af afgrøder som soja og palmeolie.

I Danmark importerer vi hvert år mellem 1,2 og 1,7 millioner tons soja, 287.000 tons palmeolie og 90.000 tons kød (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2021; Københavns Universitet – Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, 2025).

Skove og andre økosystemer er afgørende for menneskers trivsel og levebrød. FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) anslår, at 1,6 milliarder mennesker er afhængige af verdens skove for deres levegrundlag.

Af disse er omkring 70 millioner oprindelige folk.

Oprindelige folk og lokale samfund forvalter eller har brugsrettigheder til cirka en fjerdedel af verdens landareal, og deres territorier overlapper med omkring 36 % af verdens tilbageværende intakte skove. Her spiller de en afgørende rolle i miljøforvaltning og bevarelse af biodiversitet.

Selvom der fortsat er betydelige udfordringer med anerkendelse og håndhævelse af deres rettigheder, bliver oprindelige folk i stigende grad anerkendt som centrale aktører i beskyttelsen og den bæredygtige forvaltning af naturlige økosystemer. Dette kræver respekt for kollektive rettigheder, juridiske og sædvaneretlige landrettigheder samt princippet om frit, forudgående og informeret samtykke (Free, Prior and Informed Consent – FPIC) i beslutninger, der påvirker deres land og ressourcer.

Skovrydning og ændringer i arealanvendelse er blandt de største drivkræfter bag klimaforandringer. Ifølge IPCC (2022) står landbrug, skovbrug og anden arealanvendelse for cirka 22 % af de globale drivhusgasudledninger.

Uden ændringer i fødevare- og landbrugssektoren er det ikke muligt at opfylde målene i Parisaftalen, som blev vedtaget i 2015 af FN’s medlemslande (UNFCCC, 2023).

Hvis man stopper og vender tabet af skove, genopretter ødelagte økosystemer og styrker bæredygtig arealanvendelse, kan det levere op til 20–30 % af den globale reduktion i udledninger, der er nødvendig inden 2030 for at holde klimamålene inden for rækkevidde (IPCC, 2022).

Samtidig forpligter Kunming–Montreal Global Biodiversity Framework (2022), vedtaget under FN’s konvention om biologisk mangfoldighed, landene til at stoppe og vende tabet af biodiversitet inden 2030 gennem 23 globale mål. Disse mål omfatter blandt andet at beskytte mindst 30 % af land- og havområder, genoprette ødelagte økosystemer og håndtere de vigtigste drivkræfter bag biodiversitetstab, herunder ændringer i arealanvendelse.

At håndtere skovrydning og ændringer i arealanvendelse er derfor afgørende for at nå både klima- og biodiversitetsmålene.

EU’s skovrydningsforordning (EUDR) har til formål at reducere EU’s drivhusgasudledninger og tab af biodiversitet forbundet med EU’s forbrug ved at minimere risikoen for, at produkter importeret til EU bidrager til skovrydning og skovforringelse.

Få et overblik over udvalgte elementer i forordningen HER

• FAO - Global Forest Resources Assessment (2025)
• Forest Declaration Assessment: Tracking progress on 2030 forest goals (2025)
• Global Forest Watch (n/a)
• AFI Operational Guidance: Commitments and Progress Pathways (2025)
• FAO: Forest governance and tribal peoples (2021)
• European Commission – EUDR Guidance & FAQ
• Preferred by Nature Full analysis and detailed EUDR comparison table
• WWF Denmark’s Footprint Challenge (2026)
• Danish Ministry for Food, Agriculture and Fisheries (2021) “Handlingsplan mod afskovning”
• Danish Ministry of Green Transition: Denmark’s National Biodiversity Strategy and Action Plan (2024)