Gå til indholdet
  • Aktiviteter
    • Arrangementer
    • Projekter
    • Netværk
    • Alliancer
    • Akademi
  • Hvad er etisk handel?
    • 13 principper
    • Leverandørsamarbejde
    • Due diligence
    • Indkøbspraksis
    • Samarbejde på tværs
    • Verdensmålene
  • Vær med
    • Bliv medlem
    • Medlemmer
  • Om os
    • Om organisationen
    • Sekretariatet
    • Bestyrelse
    • Samarbejdspartnere
    • Strategi
    • Politik
    • Ledige stillinger
    • Kontakt os
  • Videncenter
    • Besøg Videncenter for Bæredygtige Værdikæder
    • Om Videncenter for Bæredygtige Værdikæder
Menu
  • Aktiviteter
    • Arrangementer
    • Projekter
    • Netværk
    • Alliancer
    • Akademi
  • Hvad er etisk handel?
    • 13 principper
    • Leverandørsamarbejde
    • Due diligence
    • Indkøbspraksis
    • Samarbejde på tværs
    • Verdensmålene
  • Vær med
    • Bliv medlem
    • Medlemmer
  • Om os
    • Om organisationen
    • Sekretariatet
    • Bestyrelse
    • Samarbejdspartnere
    • Strategi
    • Politik
    • Ledige stillinger
    • Kontakt os
  • Videncenter
    • Besøg Videncenter for Bæredygtige Værdikæder
    • Om Videncenter for Bæredygtige Værdikæder
  • Aktiviteter
    • Arrangementer
    • Projekter
    • Netværk
    • Alliancer
    • Akademi
  • Hvad er etisk handel?
    • 13 principper
    • Leverandørsamarbejde
    • Due diligence
    • Indkøbspraksis
    • Samarbejde på tværs
    • Verdensmålene
  • Vær med
    • Bliv medlem
    • Medlemmer
  • Om os
    • Om organisationen
    • Sekretariatet
    • Bestyrelse
    • Samarbejdspartnere
    • Strategi
    • Politik
    • Ledige stillinger
    • Kontakt os
  • Videncenter
    • Besøg Videncenter for Bæredygtige Værdikæder
    • Om Videncenter for Bæredygtige Værdikæder
Menu
  • Aktiviteter
    • Arrangementer
    • Projekter
    • Netværk
    • Alliancer
    • Akademi
  • Hvad er etisk handel?
    • 13 principper
    • Leverandørsamarbejde
    • Due diligence
    • Indkøbspraksis
    • Samarbejde på tværs
    • Verdensmålene
  • Vær med
    • Bliv medlem
    • Medlemmer
  • Om os
    • Om organisationen
    • Sekretariatet
    • Bestyrelse
    • Samarbejdspartnere
    • Strategi
    • Politik
    • Ledige stillinger
    • Kontakt os
  • Videncenter
    • Besøg Videncenter for Bæredygtige Værdikæder
    • Om Videncenter for Bæredygtige Værdikæder
ALLIANCE

Dansk Alliance for Ansvarlig Soja

Vi vil styrke en fælles indsats mod afskovning og arbejde for, at soja produceres ansvarligt

1,7 millioner tons soja hvert år

Så meget importerer Danmark, primært til dyrefoder. Men produktionen af sojabønner kan have alvorlige følger for mennesker, dyr, biodiversitet og klima i lande som Brasilien og Argentina, hvor skove ryddes i stor stil for at skabe plads til produktionen.

I alliancen for soja:

  • Samler vi de vigtige aktører fra branchen
  • Skaber vi enighed om hvad ansvarlig soja indebærer
  • Forpligter vi hinanden på en handling, så vi får modarbejdet afskovning og gør produktionen af soja i lande som Brasilien og Argentina mere ansvarlig.

Kontaktperson

Janine Dortmundt
  • + 45 42439321
  • jd@etiskhandel.dk

Vision

Alliancens vision er, at al soja importeret til Danmark er produceret ansvarligt, herunder produceret lovligt og ikke bidrager til afskovning eller konvertering af anden naturlig vegetation.

Gennem en fælles dansk indsats er det desuden vores vision at bidrage til løbende forbedringer i ansvarlig produktion af soja globalt.

Dansk Alliance for Ansvarlig Soja

1

millioner tons soja importeret til Danmark hvert år

1

centrale aktører er samlet i alliancen 

1

handlingsplaner er offentliggjort

Det har soja-alliancen opnået

  • 23 centrale aktører er samlet i alliancen.
  • 11 handlingsplaner er offentliggjort (se handlingsplaner i bunden af siden under overskriften “I forpligter jer til handling”). 
  • Alliancen har udviklet et værktøj til at beregne sojaaftryk for hver produktkategori.
  • Videndeling om metoder, der kan drive omstillingen til mere ansvarlig soja.
  • Alliancemedlemmerne har udviklet et samarbejdsprojekt med fokus på et højrisiko-område i Brasilien. 
  • Erfaringer, fremgang og udfordringer er samlet og delt i en fælles statusrapport
  • Samarbejde og videndeling med andre nationale sojainitiativer i Europa er styrket.

De tre principper for samarbejdet i en alliance

  1. Vi mødes om en fælles mission
  2. Vi forpligter os over for hinanden
  3. Vi mobiliserer sammen

Se mere om de tre principper, en alliance arbejder efter

”Det er dybt nødvendigt, at vi griber ind over for skovrydning, der skader klimaet og ødelægger naturområder. Regeringen har lanceret en handlingsplan mod afskovning og her er vores vision, at Danmark om få år udelukkende importerer afskovningsfrit palmeolie og soja. Derfor er det positivt, at erhvervet allerede har ambitiøse handlingsplaner på området. Fra regeringens side bakker vi derfor også op om alliancen og opfordrer endnu flere virksomheder, offentlige institutioner og fonde til at tilslutte sig alliancen.”

Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Rasmus Prehn.
Prehn

Flere informationer om Dansk Alliance for Ansvarlig Soja

Vær med i alliancen

Alle danske aktører, der har mulighed for at fremme en ansvarlig produktion af soja, opfordres til at deltage i alliancen.

I alliancen sidder:

  • Virksomheder, der anvender eller handler med soja, fx detailhandlen, food service, foderproducenter, industrivirksomheder og fødevareproducenter
  • Organisationer, der besidder relevant viden om problemstillingen vedrørende ansvarlig produktion af soja.

For medlemmer af Etisk Handel er det gratis at deltage.

Se gebyr for ikke-medlemmer

I forpligter jer til handling

Hvert år skal I:

  • Offentliggøre en handlingsplan for ansvarlig soja, inklusiv tidsplan, der beskriver initiativer, der sikrer fremdrift.
  • Afrapportere jeres fremgang til alliancens sekretariat.

Se alle de handlingsplaner, deltagerne har offentliggjort:

  • Aldi
  • COOP
  • Dagrofa
  • Danish Crown
  • Danpo
  • DLG - handlingsplan (find DLG's kriterier for ansvarlig produktion her)
  • Letz Sushi
  • Lidl
  • Rema1000
  • Rose Poultry (by HK Scan)
  • Salling Group
Alliancen har deltagere og støttemedlemmer

Deltagende virksomheder er repræsentanter fra bl.a. detailhandlen, food-service, foderproducenter, industrivirksomheder og fødevareproducenter. 

  • Dagrofa
  • Rose
  • Rema 1000
  • Lidl
  • Letz Sushi
  • Aldi
  • DLG
  • Danpo
  • Arla
  • Salling Group
  • Coop
  • Danish Crown

Støttemedlemmer er NGOer, myndigheder, universiteter, erhvervs- og brancheorganisationer, fagbevægelsen o.lign. 

  • Dansk Erhverv
  • DSK - De Samvirkende Købmænd
  • Udenrigsministeriet
  • 3F
  • Preferred by Nature
  • Landbrug og Fødevarer
  • Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
  • WWF
  • Concito
  • Miljøministeriet
  • DAKOFO - Dansk Korn og Foder
Etisk Handels sekretariat faciliterer alliancen

Sekretariatet understøtter alliancens deltagere gennem vejledning, facilitering af samarbejde og rådgivning.

Sekretariatet arrangerer møder og arbejdsgrupper og står for udarbejdelsen af den årlige statusrapport, der præsenterer deltagernes resultater og fremdrift på en anonymiseret måde. 

Sådan definerer vi ansvarlig soja

Alliancen definerer ”ansvarligt produceret soja” som sojaproduktion, der opfylder følgende kriterier:

  • Relevant lovgivning er overholdt
  • Produktionen er underlagt grundige miljømæssige overvejelser, herunder beskyttelse af truede arter, vådområder og bredzoner, jordbundsforhold, vand og luftkvalitet med videre
  • Produktionen bidrager ikke til skovrydning eller omlægning af andre naturtyper af høj bevaringsværdi (dvs. high conservation value, jf. Accountability Framework Initiative)
  • Sikker håndtering af agro-kemikalier og forbud eller udfasning af stærkt giftige kemikalier. Dette omfatter kemikalier opført i Stockholm- og Rotterdam-konventioner
  • Afskaffelse af alle former for tvangsarbejde, effektiv afskaffelse af børnearbejde, afskaffelse af diskrimination med hensyn til beskæftigelse og erhverv. Der er sikre arbejdsvilkår, foreningsfrihed og anstændige lønninger
  • Respekt for juridiske og hævdvundne jordrettigheder
  • Tredjepartsverificeret eller tredjepartscertificeret efter en standard, der opfylder ovenstående kriterier.

Ansvarligt produceret soja kan for eksempel opnås igennem verifikation (som definteret i Accountability Framework Initiative) fra tredjepart eller gennem følgende certificeringsordninger: 

  • RTRS (inkl. RTRS kreditter)
  • ProTerra
  • EU-økologisk
  • ISCC Plus (biobrændsel) eller 
  • IFOAM (listen er ikke udtømmende).
Der findes disse certificeringsordninger

Ansvarligt produceret soja kan for eksempel opnås igennem verifikation, som defineret i Accountability Framework Initiative, fra tredjepart eller gennem følgende certificeringsordninger: RTRS (inkl. RTRS kreditter), ProTerra, EU-økologisk, Donau Soja og Europe Soya Standards, ISCC Plus (biobrændsel) eller IFOAM (listen er ikke udtømmende). 

Roundtable for Responsible Soy

Roundtable for Responsible Soy (RTRS) blev oprettet af i 2006 af sojaproducenter, forhandlere, processorer, banker og civilsamfundsorganisationer. Standarden indeholder sociale og miljømæssige krav til sojabrug, som løbende bliver kontrolleret.

Et krav er, at fra og med 2009 må ingen skove ryddes eller andre naturtyper af høj bevaringsværdi omlægges ifm. sojadyrkningen. RTRS kan bruges til både genmodificeret og ikke-genmodificeret soja.

RTRS certificeret soja kan købes gennem tre forskellige systemer:

  1. Som segregeret råvare, hvor den certificerede råvare er fysisk adskilt fra den konventionelle råvare gennem hele værdikæden
  2. Som ’mass balance’, hvor de certificerede og konventionelle råvarer blandes i varestrømmen, men en registrering af andelen af certificeret soja følger den samlede masse
  3. RTRS-kreditter, hvor én kredit svarer til produktionen af et ton certificeret råvare. At købe RTRS-kredit betyder at kompensere for købt soja og afbalancere dets 'soja-fodaftryk' ved direkte at støtte producentens udvikling mod ansvarligt produceret soja.

RTRS-standarden er primært implementeret i Argentina og Brasilien. Produktionen var i 2015 fordelt således: Brasilien (70,3%), Argentina (19,5%), Indien (5,8%), Paraguay (3,6%) og USA (0,9%). I 2016 certificerede RTRS lige over 3 mio. tons soja og solgte 1,9 mio. kreditter og 95,000 tons ’mass balance’ soja.

Læs mere om RTRS her

ProTerra

ProTerra-standarden, oprettet af CERT-ID i 2006, omfatter sociale og miljømæssige kriterier og certificerer udelukkende ikke-genmodificeret soja.

ProTerra accepterer endvidere ikke bedrifter, hvor skovrydning har fundet sted efter 2004. Denne rydningsgrænse gælder områder med oprindelig vegetation og områder med høj bevaringsværdi, især primær skov.

ProTerra standarden kræver tredjeparts audits. Da ProTerra kun tillader non-GM-soja, skal det være muligt at spore denne soja separat.

Læs mere om ProTerra her


Økologi / IFOAM

Sojabønder, der dyrker økologisk må ikke bruge kemiske pesticider, gødning eller genetisk modificerede organismer.

Der er også forskellige krav inden for naturbevarelse, jord- og arbejdslovgivning og sundheds- og sikkerhedsbestemmelser. En bred vifte af interessenter er involveret i standarden.

Økologisk soja dyrkes primært i Kina og Indien.

Læs mere om IFOAM her

 

ISCC Plus (biobrændsel)

International Sustainability and Carbon Certification (ISCC) udviklede i 2010 en standard, der er i overensstemmelse med krav i EU's direktiv om vedvarende energi (direktiv 2009/28 / EF) for biobrændstof.

ISCC PLUS gør sig dermed gældende for soja, der bruges til biodiesel. ISCC er et globalt certificeringssystem, der adresserer hele forsyningskæden såvel som en række landbrugsafgrøder, deres derivater og vedvarende energikilder. Uafhængig tredjepartscertificering sikrer overholdelse af krav til miljømæssig og social bæredygtighed samt reduktion af drivhusgasemissioner.

Et EU studie fra 2018 konkluderer blandt andet, at ISCC scorer højt på klimarelaterede indikatorer, inklusiv afskovning og biodiversitet. ISCC udelukker produktion fra primær skov og skove med høj biodiversitetsværdi og nedbrudt skov.

ISCC kan anvendes på forskellige markeder, herunder bioenergisektoren, fødevare- og fodermarkedet. ISCC sikrer at:

  1. Drivhusgasemissioner reduceres
  2. Biomasse ikke produceres på land med høj biodiversitet og højt kulstoflager
  3. At der udføres god landbrugspraksis og beskyttelse af jord, vand og luft
  4. Menneskerettigheder, arbejdskraft og jordrettigheder respekteres. Sporbarhedsstandarder sikrer, at den fysiske sti til biomasse kan spores tilbage gennem hele forsyningskæden.

Læs mere om ISCC Plus her

 

Donau Soja and Europe Soya Standards

Donau Soja og Europe Soya Standards er to forskellige certificeringer, der udbydes af Donau Soja.

Certificeringen Donau Soja kan opnås af sojaproducenter, der kommer fra Donau-regionen, og som ikke er genmodificeret. Yderligere skal sojaproducenten følge EU's reguleringer om brug af pesticider samt arbejds- og sociale rettigheder. Sojaen må ikke dyrkes i jord, der er udviklet til landbrug efter 1. januar 2008. Yderligere må dyrkning af soja ikke føre til tab af nationale eller internationale naturreservater, skove eller heder.

Certificeringen Europe Soya Standard stiller de samme krav som Donau Soja. Forskellen ligger i sojaens geografiske oprindelsessted, hvormed certificeringen Europe Soya kan anvendes af soja dyrket i hele Europa og ikke kun Donau-regionen, såfremt de andre kriterier også opfyldes.

Produktioner med Donau Soja og Europe Soya Standard inspiceres ud fra en risiko-baseret tilgang.

 

Læs mere om Donau Soja her.

Læs mere om Europe Soya Standard her.

Virksomheder, partnerskaber, udgivelser mm med relevans for soja
Referencerne er ikke udtryk for alliancens synspunkter:
  • Amsterdam Declarations Partnership
  • AxFoundation, Introduktionsmaterial Sojadialogen 
  • EFECA, UK Roundtable on Sustainable Soya: 
  • EU Communication (2019) on Stepping up EU Action to Protect and Restore the World's Forests
  • Feasibility study on options to step up EU action against deforestation
  • FEFAC Soy Sourcing Guidelines
  • IDH, European Soy Monitor 
  • IFOAM
  • ISCC Plus
  • ITC Standardsmap 
  • Københavns Universitet - Ansvarlighed i værdikæderne for soja og palmeolie
  • Københavns Universitet - Certificeringssystemer og omkostninger for certificeret soja og palmeolie
  • Københavns Universitet - Kvantificering af forventede fremtidige proteinmarkeder og kortlægning af potentialer i forskellige nye proteinkilder
  • Københavns Universitet - Kødforbruget i det offentlige og det medfølgende indirekte forbrug af soja
  • Københavns Universitet - Miljømæssige konsekvenser ved den danske import af majs og soja til svinefoderproduktionen
  • LMC and 3Keel, 2018: Study on the environmental impact of palm oil consumption and on existing sustainability standards For European Commission, DG Environment
  • ProFundo, 2019, Setting the bar for deforestation-free soy
  • Proterra
  • RTRS
  • Soy Barometer 2014
  • Verdens Skove 2018, Palmeolie & Soja - bæredygtigt eller ej?
  • WWF, Soja 
  • Aarhus Universitet - SOJA OG PALMEOLIE

Aftalepapir

Alliancepapir for Dansk Alliance for Ansvarlig Soja

In English

Agreement Paper for Danish Alliance for Responsible Coffee

 

Alliancen kort

Om Dansk Alliance for Ansvarlig Kaffe (pdf)

Få vores nyhedsbrev

Følg med i vores arrangementer, netværk og nyheder.  

© Etisk Handel Danmark – 2023

Linkedin

Etisk Handel Danmark
- sammen skaber vi bæredygtige værdikæder

Aktiviteter

  • Arrangementer
  • Projekter
  • Netværk
  • Alliancer
  • Akademi

Om os

  • Om organisationen
  • Sekretariatet
  • Bestyrelse
  • Samarbejdspartnere
  • Kontakt os
  • Privatlivspolitik
Administrer samtykke til cookies
Vi bruger cookies til at optimere vores websted og vores service.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Præferencer
{title} {title} {title}