Dansk Alliance for Ansvarlig Soja

Alle danske aktører, der har mulighed for at fremme en ansvarlig produktion af soja, opfordres til at deltage i alliancen.

I alliancen sidder:

• Virksomheder, der anvender eller handler med soja, fx detailhandlen, food service, foderproducenter, industrivirksomheder og fødevareproducenter
• Organisationer, der besidder relevant viden om problemstillingen vedrørende ansvarlig produktion af soja.

Se kontingent for medlemskab her.
Vi tilbyder også medlemskab af en enkelt alliance, som svarer til 50 % af et fuldt medlemskab.

Sekretariatet understøtter alliancens deltagere gennem vejledning, facilitering af samarbejde og rådgivning.

Sekretariatet arrangerer møder og arbejdsgrupper og står for udarbejdelsen af den årlige statusrapport, der præsenterer deltagernes resultater og fremdrift på en anonymiseret måde. 

Medlemmerne er forpligtet til at:

• Offentliggøre en handlingsplan for ansvarlig soja, inklusiv tidsplan, der beskriver initiativer, der sikrer fremdrift.
• Årligt afrapportering af deres fremgang til alliancens sekretariat.

Se alle de handlingsplaner, deltagerne har offentliggjort:

• Arla
• COOP
• Dagrofa
• Danish Crown
• Danpo
• DLG - handlingsplan (find DLG's kriterier for ansvarlig produktion her)
• Letz Sushi
• Lidl
• Rema1000
• Rose Poultry (by HK Scan)
• Salling Group

Alliancens kriterier for ansvarlig sojaproduktion er soja produceret i overensstemmelse med kriterierne i FEFACs Soy Sourcing Guidelines.  

Ansvarligt produceret soja kan for eksempel opnås igennem verifikation, som defineret i Accountability Framework Initiative, fra tredjepart eller gennem følgende certificeringsordninger: RTRS (inkl. RTRS kreditter), ProTerra, EU-økologisk, Donau Soja og Europe Soya Standards, ISCC Plus (biobrændsel) eller IFOAM (listen er ikke udtømmende). 

Roundtable for Responsible Soy

Roundtable for Responsible Soy (RTRS) blev oprettet af i 2006 af sojaproducenter, forhandlere, processorer, banker og civilsamfundsorganisationer. Standarden indeholder sociale og miljømæssige krav til sojabrug, som løbende bliver kontrolleret.

Et krav er, at fra og med 2009 må ingen skove ryddes eller andre naturtyper af høj bevaringsværdi omlægges ifm. sojadyrkningen. RTRS kan bruges til både genmodificeret og ikke-genmodificeret soja.

RTRS certificeret soja kan købes gennem tre forskellige systemer:

1. Som segregeret råvare, hvor den certificerede råvare er fysisk adskilt fra den konventionelle råvare gennem hele værdikæden
2. Som ’mass balance’, hvor de certificerede og konventionelle råvarer blandes i varestrømmen, men en registrering af andelen af certificeret soja følger den samlede masse
3. RTRS-kreditter, hvor én kredit svarer til produktionen af et ton certificeret råvare. At købe RTRS-kredit betyder at kompensere for købt soja og afbalancere dets 'soja-fodaftryk' ved direkte at støtte producentens udvikling mod ansvarligt produceret soja.

RTRS-standarden er primært implementeret i Argentina og Brasilien. Produktionen var i 2015 fordelt således: Brasilien (70,3%), Argentina (19,5%), Indien (5,8%), Paraguay (3,6%) og USA (0,9%). I 2016 certificerede RTRS lige over 3 mio. tons soja og solgte 1,9 mio. kreditter og 95,000 tons ’mass balance’ soja.

Læs mere om RTRS her

ProTerra

ProTerra-standarden, oprettet af CERT-ID i 2006, omfatter sociale og miljømæssige kriterier og certificerer udelukkende ikke-genmodificeret soja.

ProTerra accepterer endvidere ikke bedrifter, hvor skovrydning har fundet sted efter 2004. Denne rydningsgrænse gælder områder med oprindelig vegetation og områder med høj bevaringsværdi, især primær skov.

ProTerra standarden kræver tredjeparts audits. Da ProTerra kun tillader non-GM-soja, skal det være muligt at spore denne soja separat.

Læs mere om ProTerra her

Økologi / IFOAM

Sojabønder, der dyrker økologisk må ikke bruge kemiske pesticider, gødning eller genetisk modificerede organismer.

Der er også forskellige krav inden for naturbevarelse, jord- og arbejdslovgivning og sundheds- og sikkerhedsbestemmelser. En bred vifte af interessenter er involveret i standarden.

Økologisk soja dyrkes primært i Kina og Indien.

Læs mere om IFOAM her

ISCC Plus (biobrændsel)

International Sustainability and Carbon Certification (ISCC) udviklede i 2010 en standard, der er i overensstemmelse med krav i EU's direktiv om vedvarende energi (direktiv 2009/28 / EF) for biobrændstof.

ISCC PLUS gør sig dermed gældende for soja, der bruges til biodiesel. ISCC er et globalt certificeringssystem, der adresserer hele forsyningskæden såvel som en række landbrugsafgrøder, deres derivater og vedvarende energikilder. Uafhængig tredjepartscertificering sikrer overholdelse af krav til miljømæssig og social bæredygtighed samt reduktion af drivhusgasemissioner.

Et EU studie fra 2018 konkluderer blandt andet, at ISCC scorer højt på klimarelaterede indikatorer, inklusiv afskovning og biodiversitet. ISCC udelukker produktion fra primær skov og skove med høj biodiversitetsværdi og nedbrudt skov.

ISCC kan anvendes på forskellige markeder, herunder bioenergisektoren, fødevare- og fodermarkedet. ISCC sikrer at:

1. Drivhusgasemissioner reduceres
2. Biomasse ikke produceres på land med høj biodiversitet og højt kulstoflager
3. At der udføres god landbrugspraksis og beskyttelse af jord, vand og luft
4. Menneskerettigheder, arbejdskraft og jordrettigheder respekteres. Sporbarhedsstandarder sikrer, at den fysiske sti til biomasse kan spores tilbage gennem hele forsyningskæden.

Læs mere om ISCC Plus her

Donau Soja and Europe Soya Standards

Donau Soja og Europe Soya Standards er to forskellige certificeringer, der udbydes af Donau Soja.

Certificeringen Donau Soja kan opnås af sojaproducenter, der kommer fra Donau-regionen, og som ikke er genmodificeret. Yderligere skal sojaproducenten følge EU's reguleringer om brug af pesticider samt arbejds- og sociale rettigheder. Sojaen må ikke dyrkes i jord, der er udviklet til landbrug efter 1. januar 2008. Yderligere må dyrkning af soja ikke føre til tab af nationale eller internationale naturreservater, skove eller heder.

Certificeringen Europe Soya Standard stiller de samme krav som Donau Soja. Forskellen ligger i sojaens geografiske oprindelsessted, hvormed certificeringen Europe Soya kan anvendes af soja dyrket i hele Europa og ikke kun Donau-regionen, såfremt de andre kriterier også opfyldes.

Produktioner med Donau Soja og Europe Soya Standard inspiceres ud fra en risiko-baseret tilgang.

Læs mere om Donau Soja her.

Læs mere om Europe Soya Standard her.

• Amsterdam Declarations Partnership
• AxFoundation, Introduktionsmaterial Sojadialogen 
• EFECA, UK Roundtable on Sustainable Soya: 
• EU Communication (2019) on Stepping up EU Action to Protect and Restore the World's Forests
• Feasibility study on options to step up EU action against deforestation
• FEFAC Soy Sourcing Guidelines
• IDH, European Soy Monitor 
• IFOAM
• ISCC Plus
• ITC Standardsmap 
• Københavns Universitet - Ansvarlighed i værdikæderne for soja og palmeolie
• Københavns Universitet - Certificeringssystemer og omkostninger for certificeret soja og palmeolie
• Københavns Universitet - Kvantificering af forventede fremtidige proteinmarkeder og kortlægning af potentialer i forskellige nye proteinkilder
• Københavns Universitet - Kødforbruget i det offentlige og det medfølgende indirekte forbrug af soja
• Københavns Universitet - Miljømæssige konsekvenser ved den danske import af majs og soja til svinefoderproduktionen
• LMC and 3Keel, 2018: Study on the environmental impact of palm oil consumption and on existing sustainability standards For European Commission, DG Environment
• ProFundo, 2019, Setting the bar for deforestation-free soy
• Proterra
• RTRS
• Soy Barometer 2014
• Verdens Skove 2018, Palmeolie & Soja - bæredygtigt eller ej?
• WWF, Soja 
• Aarhus Universitet - SOJA OG PALMEOLIE

Aftalepapiret afspejler baggrund, formål, forpligtelser og fokusområder for alliancen, ligeså indeholder den organiseringsmodellen og fordele der er, ved at blive medlem af alliancen.

Læs Aftalepapiret her

Derudover er medlemmerne forpligtet til årligt at rapportere deres fremgang. Dette udgives i en årlig status rapport. 

Læs status rapport 2022 her.

Læs status rapport 2023 her.